130 / 243
—
19
—
saadant Tilfælde afvigte Torsdags Nat næppe bjergede“ .
De ansøgte derfor om, at der maatte giøres en med
Brædder tillukket Rendesten tværs over Landemærket, hvor-
igiennem Vandet fra de nævnte Gader kunde ledes bort fra
Springgade og faa sit Fald ud til Gothers Gade. Noget
virkningsfuldt maa dog ikke være foretaget til Afhiælpning
af Ulempen, thi allerede i Oct. s. A. fremkom Beboerne
paany med et vemodigt Andragende „hvorledes vi fremfor
nogen her i Staden vorde overvældede med et stort Vand
fald, der ideligen baade Nat og Dag som en Bæk løber
oven fra en Del Gaders Rendestene, som støde ind paa
Landemærkets Gade, hvorfra Vandet, formedelst det ei
kan have sit Flød igiennem Slippen, løber tværs over
samme Gade ind i Springgade, som giør os stor Skade,
fornemmelig naar hastig Regn paakommer om Nattetider,
saavel om Sommeren ved Tordenskyl som om Vinteren ved
Tøbrud, vi da, som bo i lave Huse og Kiældere, maa
frygte, at vi med vore smaa Børn maa ganske drukne og
undergaa, som nogle Gange har været paa det yderste,
hvis ikke Guds Forsyn og Naboerne havde reddet os. Og
ihvorvel vi for at se baade Liv og tilhørende Fattigdel
conserveret, have for nogle Aar siden søgt Politimesteren
paa Haanden i Haab at nyde Hiælp og nu sidst søgt Com-
mercekollegium.“
Efter disse Fremstillinger af de ganske uforsvarlige
og skandaløse Tilstande, maa det antages, at der nu blev
truffet de nødvendige Foranstaltninger, saa at Rendeste
nenes Fald og Afløb herefter foregik paa tilfredsstillende
Maade og uden Gene for Springgades Beboere, thi der
forekommer ikke senere Klager fra dem herom.
Ved Bybranden i 1728 ¡nedbrændte Springgade og
Pilestræde undtagen Strækningen fra Sværtegade til Øster
gade. Efter denne mægtige Ildsvaade blev Springgade
noget udvidet paa begge Sider. Efter Branden indtraadte
en stor Byggeperiode, og det var i de Aar, at Byen fik
det Præg, som den i Hovedsagen havde til det store Gien-
nembrud efter Midten af forrige Aarhundrede, da Voldene
faldt. Hvad vi i vore Dage kalder det gamle Kiøbenhavn,