T I L B A G E B L I K
ikke det sidste Halvhundrede Aar gjort Skaar i. Og Letsindigheder
i Frugtbargørelsen vil man ogsaa nu lede forgæves efter.
Med Hensyn til de forskellige Befolkningsklassers Benyttelse af
Sparekassen, da har man siden 1874 ikke mere nogen Vejledning ud
over den, de smaa og store Konti kan give; og nogen paalidelig Vej
ledning er dette jo ikke, tilmed da en Sammenligning ikke lader sig
anstille mellem den Side 165 gengivne Tabel og de paa de nuvæ
rende Begnskaber opstillede, eftersom baade Møntenheden og Ska
laen er forskellig. Vi skal dog her gengive Tabellen fra Regnskabet
pr. 31. Marts 1919, idet vi saa vel for Kontiantallets som for Beløbe
nes Vedkommende tilsætter Procenttallet. Herefter var Sparernes
Tilgodehavende fordelt saaledes:
Procent af
Helheden
Antal
Konti
Indestaaende Procent af
Helheden
45.7 74.633 paa under 50 Kr.....................
700.972 Kr.
0.5
16.1 26.199
»
mellem 50 og 200 Kr. .. 2.806.944 »
2.1
12.0 19.487 »
200 » 500 » .. 6.251.931 »
4.7
16.0 26.011 »
500 » 2000 » .. 26.283.767 »
19.7
6.3 10.353 »
2000 » 5000 » ..31.616.046 »
23.7
3.9 6.429
»
5000 Kr. og derover . . . . .. 65.749.867 »
49.3
100.0 163.112
133.409.527 Kr. 100.0
Det vil heraf ses, at Sparekassens Publikum stadig er den jævne
Befolkning. Men dette vil atter sige, at Sparekassen ogsaa paa dette
Omraade er bleven sine Traditioner tro.
Og saaledes staar da nu den hundredeaarigeInstitution: virkende
i samme Aand, som da den blev stiftet, tjenende et lignende Publi
kum, som da den blev stiftet, og omgivet af samme Tillid, som da
den blev stiftet. Og den staar i ubrudt Kraft, ikke bøjet af Alderen,
men modnet af Aarene —af Aarene, der kom og svandt, af Aarene,
der gav Kamp, og Aarene, der gav Fred, af Aarene, der stillede Op
gaver, og Aarene, der gav den stille Vækst.
Alt Liv er Udvikling. Sparekassen har levet, og den lever; den
har udviklet sig, og den udvikler sig stadig, saaledes som det aller
sidste Skud —Forvaltningsafdelingen —paa den gamle Stamme har
vist det.
Alt Liv er Villen. Sparekassen har haft Vilje, og den har Vilje: Vil
jen til at leve, Viljen til at virke, men først og sidst: Viljen til at tjene
Samfundet.
264




