DenDanskeMarine_1814-1848

BREMERHOLM 1648—1680

8 3

5) P ro toko l ov e r hv ad d e r p a sse re d e (Domme, A rvesager) for A dm iralite ts

re tte n ; 6) Inv en tarium o v e r alle S k ibenes R e d sk a b e r m, m. — D ette Em bede

v a r hidtil b lev e t b e s ty re t af S k riv e ren v ed den sto re Smedie, hvis V irksomhed

derfo r nu og saa blev omlagt. —

Endelig o p re tte d e s 1658 et ny t T ilsyn sem bede p a a Holmen (LlND:

r e d

III

S. 132), id et K ap tajn

e t e r

r e d

blev ud næ v n t til

Ekvipagemester

for u n d e r

Holmens A dm iral og V iceadm iral at have Ind seend e m ed Betjentene, M ateri-

alierne og alt, hv ad d e r ku n d e fo refalde p a a Holmen. Ved Instruks af 17. Maj

1664 blev E kv ip ag em esteren s V irksom hed betydelig t udvidet. —

H idtil h avd e Holm ens S ty relse væ re t o v e rd rag e t en Adm iral,

Holmens

Admiral

, og i A a r e t 1657 blev

NlELS JUEL,

28 A ar gammel, udnæ vn t til denne

Bestilling og b eho ld t den til d en 25, J a n u a r 1670, da d e r blev u d sted t en

ny In struk tion for A dm ira lite ts-K o lleg ie t, hvo rv ed d ette blev b e tro e t hele

Holmens S ty relse

(LuTZOWS

E fterr, 1791, S. 100). Sam tidig blev Chargen som

„Holmens A dm ira l“ nedlagt, h v o re fte r d e t v a r E kv ipagem esteren , som i F o r

bindelse m ed 3 af K ap tajn ern e i A dm iralitetet havde S ty relsen af den daglige

V irksom hed p a a Holmen. —

Bremerholms Udvidelse.

F o r at give m ere Liv til d et planlagte Kongens

Nytorv b e slu tted e

FREDERIK III

1669,

at d e r skulde føres en K anal fra H avnen

op til T o rvet. Kongen døde, ind en P lanen blev p a ab egynd t; m en hans E fte r

følger,

CHRISTIAN

V, tog d en op og b rag te den til U dførelse; d e t første S p ad e

stik blev gjort den

S ep tem b e r

1671,

og A rb e jd e t afslu ttedes i O k tob er

1673

(LUTZOWS

E fterr. S,

110).

K analen fik N avnet

Nyhavn.

D et v a r K ongens H ensigt at grave en K anal fra „Nyhavn“ til Holmens

Kanal, sa aled es a t B rem erholm og d e t sen e re Charlo ttenbo rg tilsammen blev en

0 ; ifølge e t i R ig sark ivet b e ro e n d e Kort, h v o rp aa findes P a a te g n in g e n : „E fter

denne A fritzning m a a C analen forfæ rdiges.

CHRISTIAN

R .“, skulde K analen gaa

fra E n d en af N yhavn parallel m ed Charlottenborgs F ac a d e i c. 50 Fods A f

stand, d e rp a a d re jed e d en parallel m ed G jethusets F ac ad e til den stø d te til

Enden af Holm ens K anal om tren t ud fo r den n uvæ rend e Lille Kongensgade. —

P lanen kom ikke til U dfø relse; m en T ank en om at gøre B rem erholm til en 0

blev sen e re fø rt u d i Livet, blot u n d e r en lidt anden Form .

D en fra Nyhavn opg ravede J o rd anv end tes til „at opfylde den tilforn

lave og n ed rig e G ru n d “ mellem Nyhavn og B rem erholm (Vitruvius S. 54). —

A f d en af Kong

FREDERIK

II e rh v e rv ed e G rund lige ud en fo r Ø ste rp o rt

blev kun en m indre Del b e n y tte t til O pførelsen af Kornm agasinet, den re s te

rend e Del af G ru n d en synes i A a re t 1606 a t væ re b levet m ageskiftet af Kong

h r ist ia n

IV til

r e id e

a n t z a u

for en af dennes H aver p a a Rosenborg

1 1