99 / 363
BREMERHOLM 1648—1680
81
T runken , b e fa led e K ongen i A a re t 1640, a t d e r skulde bygges en m u ret Byg
ning, som k u n d e muliggøre et b e d re Tilsyn m ed dem
(LlND: Chr.
IV
S. 339—42).
Bradbænk.
P a a P ro sp e k te t fra 1611 ses en B rad bæ n k mellem B an k e
stokk en e og R e b e rb a n e n ; e t Skib e r kø lhalet ved Hjælp af Tove fra M astern e
til Pæ le i L and, og p a a Y d e rsid en af S k ib e t ses en Tømm erflaade m ed A r
bejdere. I A a re n e 1622—24 anlagdes en ny B rad bæ n k m ed K ran p a a B rem er-
holm, og d e n 6. D ec em b e r 1635 b efaled e Kongen, at d e r skulde slaas en Dæm
ning „for E n d en af R e b e rb a n e n ind i D y b e t“, for a t m an d er kunde faa en
B radbæ nk , og 1636—40 gjordes „det ny B ra d ste d “ færdigt. 1642 sæ tte s en
sto r og en lille K ran p a a „det ny Pæ le væ rk “ udenfo r R eb erb an en , „hvorved
m an k an kølhale b a a d e sto re og sm aa Skibe, p a a d e t m an ikke e r træ ng t
til B rad sted e r, som m an nu e r “ (Rent. Regn.).
Begrænsningsmure.
I A a re t 1616 opførtes en M ur fra M agasinet for
E nden af R e b e rb a n e n til den m u red e Kam i G raven ved Ø ste rp o rt; og i
1617 op fø rtes en M u r fra Indgangsporten i Volden til den sto re Sm edie
(Rent. Regn, 1617 S. 572), hvo rm ed en fuldstændig A flukning af Holmen mod
Y d e rv e rd e n en v a r tilend eb rag t.
V a n d p o r t e n .
F o r at de af Holmens Folk, som bo ed e ud e ved St. A nnæ
Bro (Nyboder) d e sb e d re kund e komme i T ide p a a Holmen, byggedes i 1634—35
en Vej og en P o rt v ed M agasinet for E nd en af R eb e rb an en . D enne Indgang
gik en d n u i 1649 u n d e r Navn af
Vandporien,
sen e re k ald tes P o rten de
uær
liges Port.
B R E M E R H O L M 1 6 4 8— 1 6 8 0
UND ER A DM IR A L N I E L S JU E L OG A D M IR A L IT E T E T .
M edens m an fra de tidligere P e rio d e r af Holmens Udvikling ikke m ed
S ikk e rh ed k a n næ vn e enkelte P e rson e rs Indflydelse p a a denne, er d et a n d e r
ledes e fte r E n evæ ld en s Indførelse i 1660; v ed O p re ttelsen af Kollegierne med
d e re s Ind stillingsret til Kongen, k an m an følge disses Indstillinger og de raf
udd rag e P e rso n e rn e s Indflydelse.
B egyndelsen af d e tte T idsrum k end etegn es i Sæ rd e lesh ed ved, at m an
ved en fo rb e d re t O rganisation søgte a t undgaa G entagelse af de Underslæb,
som h avde fu n d et S te d , sæ rlig ved Tømm erleveringerne, i den sid ste Del
af forrige T id srum u n d e r
CORFITZ ULFELDTS
S tyrelse af Holmen som Rigs
ho fm ester
(L
in d
: F
r e d
.
III S. 9—14).
D e rnæ st m ed fø rte E nevæ lden s Indførelse F o ran d rin g er i Holmens øverste
Adm inistration, som fly ttedes fra Slotsholmen ind p a a B remerholm .