221 / 363
NYHOLM 1814—1848
203
Her havde Lauget saa dannet en lille 0 , hvorpaa der var opført nogle
Bygninger (se Billedet S. 197). I 1817 tilbød Lauget at afstaa Øen mod til
Gengæld at faa en Del af Gammelholm; men Tilbudet blev ikke modtaget,
bl, a. fordi Lauget forlangte for stor en Sum som Godtgørelse for Opførelsen
af Bolværkerne om Øen. Men da man i 1823 m aatte se hen til en ny Plads
for det opgravede Mudder, fik Kollegiet Kongens Approbation paa at træ de i
Underhandlinger med Lauget om at erhverve Øen, og Forhandlingerne resul
terede i:
at
Søetatens Fo rdring p aa det ophævede Laug eller sammes Interessenter,
6500 Rbd. S., bortfaldt, og
at
Søetaten skulde betale In teressen terne 1500 Rbd. Sedler, naar Hjemmels
Dokumentet v a r i Orden.
Denne O rdning fik kgl. Approb. d. 20. April 1823.
Efter at Købet v a r gaaet i O rden , blev det ved kgl. Resol, af 21. Maj
1826 bestemt at opfylde V andet sønden for Mudderøen, saaledes at den nu
værende Arsenalø skab tes; efter Beregningen skulde det kunne gøres paa
12 Aar; men der medgik c. 14 Aar. Ved det Tidspunkt havde Øen faaet
det Omfang og den Form, som den siden har beholdt.
Dermed var Skabelsen af det Værk, som paabegyndtes i A aret 1690 med
Opfyldningen af den første lille 0
Nyholm,
som en ny Beddingsplads for
Bremerholmsværftet, nu fuldendt og var efterhaanden kommet til at omfatte
4 større og 2 m indre Øer.
Til Skabelsen af Nyholm er kny ttet nogle af de bedste Navne i den
danske Marines H isto rie : Adm iralerne
NlELS JUEL
—
SPAN — SuHM
—
D AN
NESKJOLD S
a m s ø
E — C . F . K
a a s
— J. C. KRIEGER
m. fl,; men er der nogen,
der fremfor and re kan kaldes Nyholm-Værftets Skaber, er det General-Ad
miral Lieutenant, Superin tendan t de Marine Greve
F
r e d e r ik
DANNESKJOLD
S
a m s ø
E;
hans S tatue bu rde staa p aa den danske Marines Orlogsværft.
Flaadens Leje.
Under Krigen 1807—14 blev Opmudringen af Lejet
naturligvis forsømt, og da man efter Krigen tog Sagen op igen til Behandling,
fik Opmudringsvæsenet Instruksen af 1786 at arbejde efter.
I dette Tidsrum foregik Omlægningen af Flaadens Skibe fra Øst-Vest til
Nord-Syd, hvilket vil blive udførligere omtalt under Afsnittet: „Flaadens Ved
ligeholdelse“. Paa K o rtet over Flaadelejet (se Materiellets Vedligeholdelse)
er vist den nye Form for Oplægningen af de 6 Linieskibe og 8 Fregatter,
Flaaden kom til at b e staa af, langs F lydebroen og de mindre Skibe, hvoraf
Størstedelen blev Korvetter, p aa det Sted, som deraf fik Navnet
Korvetlejet.
26*