26 / 363
FABRIKMESTEREN
9
E rk e n d e lse af, at Holmens ø v e rste M yndigheds Indehavelse af K o n s tru k tø r
stillingen v irk e d e hæmm ende p a a Skibbygn ingen s Udvikling. Foreløb ig o rd
n e d e m an Sagen v ed i samm e kgl. Resol. a t b e o rd re K omm an d ø rk ap tajn
KRAGH,
som h av d e b e skæ ftig e t sig m ed Skibbyggeri, til p a a M odelkamm eret
a t forfæ rdige en M odel til e t 56 K anon sk ib , som d e re fte r skulde bedømm es,
og B etæ nkn ing d e rom indgives til Kongen, og d. 10, N ov em b er 1727 blev en
ikke sk ibbygningskyndig O fficer, V iceadm iral
V. POULSEN,
u d næ v n t til Holmens
Chef i
JUDICHÆRS
S ted, og fra d e t T id spunk t h a r F ab rikm e sterstilling en væ re t
ad skilt fra Stillingen som d en Ø v e rstk om m a n d e re n d e p a a Holmen.
U n d e r 25. N ov em b er s. A. u d ta lte A dm ira lite te t, a t d en af
KRAGH
u d fæ r
digede M odel p a sse d e godt til vo re F a rv a n d e , hvortil ikke kund e bygges sk a rp e
og d y b tg a a en d e S kibe, som a n d re N ation ers, og ved Resol. af 1. D e cem b er s. A.
b e o rd re d e Kongen, a t d e r skulde bygges e t O rlogsskib e fte r Modellen strak s
og d e re fte r a arlig t to sa a d a n n e Skibe.
E fte r at de stu d e re n d e O fficerer v a r komm et hjem fra d e re s R ejser, a p
p ro b e re d e Kongen d. 9. A ugust 1728 p a a A dm iralite tets Indstilling, a t O ffice
re rn e h v e r M andag skulde sam les i A dm ira lite te t, for a t m an d e r k u n d e v e n
tile re m ed dem om M arin en s S ag er og læ re d e re s K v alifik ation er a t k end e.
Im id lertid v a r m an p a a Holm en m eget u tilfred s m ed de fø rste af Kom
m a n d ø rk a p ta jn
KRAGH
byggede Sk ibe; O p sy n et m ed Sk ibbyggeriet blev fra
ta g e t ham ; u n d e r 24. J a n u a r 1729 (Nr. 30) fik A dm ira lite te t O rd re til a t o v e r
tage K o n stru k tio n en , og d e t blev d e re fte r o v e rd ra g e t K a p ta jn lø jtn an te rn e
BENSTRUP
og
B r a g e n æ s
hv er at bygge e t O rlogsskib, og de to a n d re O fficerer
a n sa tte s til a t a rb e jd e u n d e r dem . D en 16. S ep tem b e r s. A. død e K ap ta jn
lø jtn an t
BRAGENÆS,
h v o re fte r P rem ie rlø jtn an t
THURA
fik O rd re til a t fu ld
før e th a n s K on struk tion .
F ø rst d. 12. D e c em b e r 1731 (Nr. 182) fik
BENSTRUP
U dnæ vnelse til O ver-
fab rikm e ste r og sam tidig K omm andø rkap tajn s K a ra k te r. D er findes ikke nogen
Forestilling, d e r m o tiv e re r Stillingen
Overfabrikmester,
m en m an h a r m aask e
d a alle red e haft til H ensig t at a n sæ tte en af de to an d re u d d a n n e d e O ffi
c e re r som
Fabrikmester
; d e tte sk ete im id lertid fø rst d. 1. O k to b e r 1734, d a
THURA
blev an sat.
Som b e k e n d t kom
BENSTRUP
i S trid m ed G rev e
DANNESKJOLD-SAMSØE,
som sn a rt e fte r kom til a t sty re M arinen s Anliggender, og R e su lta te t he ra f
blev en for M arin en sørgelig A ffaire, d e r end te m ed
BENSTRUPS
A fsked.
T h u r a
fo rtsa tte som F a b rikm e ste r d en ø v e rste L edelse af Sk ibbyggeriet, og
siden h a r d e r ikke væ re t nogen O v e rfab rikm e ste r i M arinen.
Som fo ran om talt blev d e r ikke a n tag e t K on struk tion s-Læ rlinge e fte r 1734,