324 / 363
MATERIELLETS VEDLIGEHOLDELSE.
M
edens det er utvivlsomt, at den danske Krigsskibbygningskunst fra sidste
Halvdel af det 18, Aarhundrede stod paa et højt Standpunkt, særlig
grundet paa Fabrikmestrene
HENRIK GERNER, HOHLENBERG
og
SCHIFTERS
Dyg
tighed, er det ligesaa utvivlsomt, at man i Danmark ved Begyndelsen af det
19, Aarhundrede stod tilbage i Retning af Bestræbelser for at bidrage til
Skibenes Bevaring, hvilken Mangel først sent blev afhjulpet.
Grunden hertil kan maaske for en Del søges i, at man fra Begyndelsen
af det 19, Aarhundrede, efter Englændernes første Angreb i 1801, har haft
Tanken altfor meget henvendt paa saa hurtigt som muligt at forøge Flaade-
materiellet og, efter at Flaaden var væk i 1807, derpaa saa hurtigt som muligt
at skabe en ny Flaade, at man ikke har skænket Materiellets Bevaring til
strækkelig Opmærksomhed,
Men Besværlighederne ved at skaffe det nødvendige Tømmer, der blev
større Aar for Aar, idet der til Nybygning af Nationernes Flaader medgik mere
Træ end Skovenes aarlige Tilvækst, nødvendiggjorde Forholdsregler for at
bevare det, man havde, og det er de hos os tagne Forholdsregler, der gik
ud paa at forøge Skibsmateriellets Levealder mest mulig, der er Genstand for
dette Kapitel, hvorover der kunde staa som Motto:
Nød lærer nøgen Kvinde
at spinde.
TØMM ERET .
Tømmerleverancerne.
Tilvejebringelsen af Tømmeret,
Tømmerleveran
cerne,
har altid været et ømt Punkt i Marinens Historie, saaledes at man kan
sige, at hvert Aarhundrede har haft sin større Tømmerskandale,
I
det
17,
Aarhundrede er det Rigshofmester
CORFITZ ULFELDT,
der
i
frem
trædende Grad gør sig skyldig i Besvigelser ved Tømmerleverancerne til
Bremerholm, hvorom H. D.
LlND
giver en fyldig Redegørelse (Fr. III. S, 9—
14),
hvortil henvises. Sin uhæderlige Virksomhed drev han derved, at medens
tidligere Rigshofmesteren og begge Renteskrivere skrev under paa Leverance