DenDanskeMarine_1814-1848

BREMERHOLM FRA OPRETTELSEN TIL 1559

saa led e s a t

Bremerholm

h e re fte r b e teg n e r A re a le t v e ste n for R e b e rb a n e n lige op

til D yb en sg ad e, d e t en d n u e k siste re n d e M inde om D ybet, og A dm ira lg a d e ; den

ø v e rste D el a n v e n d te s i B egyndelsen til U rte g a a rd og K ø k k en h av e fo r Slottet,

Om O p rin d e lsen til N av n e t

Bremerholm

e r d e r e n d n u i vo re D age nogen

Uenighed, m en d e t v a r d e r alle red e for 300 A a r siden, som n e d e n fo r ses.

D en fø rste k e n d te F o rk laring p a a N av n ets O p rind else stam m e r fra 1630,

h v o r F o rfa tte re n , Kongens K alend ariog raf

NICOLAJ HELWADERO (NlELS H

e lw a d

)

i „En ny ttig og alm indelig N avn ebog “ sk riv e r:

„E ftersom Kong

CHRISTIAN

III h av d e tag e t sig fore at lad e bygge nogle

mægtige sto re O rlogsskibe, d a h a v e r h an af d en S ta d t B rem en la d e t indkalde

nogle kunstlige S k ib sbygm estre og fo ro rd n e t en P lad s p a a H olm en ø sten for

S lo tte t til den L ejlighed, som vi nu k a ld e B rem e rh o lm , og eftersom fattige

Fo lk i K øbenhavn søgte d erh en a t sam le „S p o n e “ (S p a a n e r), gav de saa

Holm en B rem erho lm s Navn, og komm er d en S ta d t B rem en in te t v e d “.

D en sid ste Sæ tning ty d e r pa a, a t d e r allered e p a a d e t T id sp u n k t har

væ re t S trid om N avnets O p rin d e lse; m en M anglen v ed d en n e F o rk laring er,

at N avnet B rem erholm h a r v æ re t b e n y tte t læ nge fø r de in d k a ld te Bremer-

S k ibbyggere fik A n sæ tte lse p a a Holmen, sa a led e s i en kgl. Befaling af 1510

om at op fø re en S k an se p a a B ræmm erholm (Kbhn, Dipi, I S, 259),

Hafnia Hodierna

(1748) sk riv e r

LAURIDS DE T

h u r a h

S, 207: „ . . , men

a t Gamm elholm gem entlig kaldes B rem erho lm d e t h a r sin O p rindelse af

B rem ern e , som i forrige T ider, d a H a n se stæ d e rn e e n d n u v a r i Flor, h e r paa

d e tte S ted h avd e d e re s C o n to ire r“ . . . .

DE THURAHS

F o rk la rin g p a a O p rind elsen til N avn et B rem erholm g a ar der

e fte r igen hos de se n e re F o rfa tte re i m ere eller m ind re æ n d re t F o rm ; saaledes

sk riv e r

r ic

o n t o p p id a n

Origines Hafnienses

(1760) (1 P e rio e d e § XV S, 45)

, . „Ligeledes skal e fte r en gamm el ikke urim elig T rad itio n d e t N avn

Bremer

H o lm

, nu

Gammel H o lm

, hvo r O rlogsflaadens F a b riq u e Væ sen sid en blev

henlagt, give E rind ring om de B rem iske K øbmæ nd , som fo rdum d e r have

h aft Tilhold og P akhu se tilligemed dem fra Em b d en som g e rn e komme her

for a t sælge d e re s v elsm agende 011“ og i en F o d n o te tilføjer h a n : „E fter eget

Ø jesyn h a r en tro væ rd ig M and fo rsik re t m ig, at for fa a A a r sid en e r paa

B rem erholm a fb ru d t en gammel Bygning, hvis M u r v a r p ry d e t m ed en Sten,

som frem viste d e t brem iske V aaben , nem lig 3 T ø n d e r og 2 Nøgler ov e r Kors,

H eraf kan bem eld te T rad ition nog en lunde b e s ty rk e s , d a d e t e r rimeligt, at

hin æ ldgam le Bygning i de æ ld re T id e r h a r tje n d t de b rem isk e Købmænd til

P akhu s eller deslige“, — D et ses, at F o rfa tte re n e r r e t fo rb eho ld en i sine

U d tale lser om N avnets O prindelse,