90 / 363
72
BREMERHOLM 1588—1648
Bremerholms Afgrænsning og Udvidelse.
CHRISTIAN
IV fø rte Ø ste rv o ld m ed G ra v n e d o v e r B rem erho lm s Grund
til K a n a le n mellem B rem erho lm og Slotsholm en, h v o r d e n m u n d e d e u d ved
E n d e n af d e t s e n e re bygg ed e L igkapel til Holm ens K irk e ; V o ld en mellem
Sm ed ien og B rem erho lm synes a t væ re b le v e t fæ rd ig i O k to b e r 1614 (Rent.
Regn. 1614). H e rv e d fik B rem erho lm d en B eg ræ n sn ing m od V est, som den
b e v a re d e m eg et n æ r u fo ra n d re t til V æ rfte t b lev n ed lag t i 1860, og Holmens
O m ra a d e blev d e lt i to D ele: selve B rem erho lm og d e t A re a l p a a Bysiden,
som b e te g n e d e s v ed „Holm ens L a a g e “.
D a Volden s e n e re blev n ed lag t om kring A a re n e 1642—47
(C
a r l
B
r u u n
:
K ø b enh avn I. S. 570), og G ru n d e n b lev ud lag t til B yggegrunde og G a d e r, kaldtes
S ty k k e t fra K ongen s N y to rv til K næ k k e t i K an a len fø rst „R e v ie re n “, senere
„Holmens K a n a l“, m ed en s S ty k k e t fra K næ k k e t til K an alen v e d Holm ens Bro
findes b e næ v n t fø rst „A d elg ad e" s e n e re „ S tø rre s træ d e “ .
Ifølge de af G e n e ra lm a jo r H. U.
RAMSING
u d fø rte G ru n d u n d e rsø g e lse r blev
S y d sid en af B rem erho lm , u d mod H avn en , u d v id e t v ed O pfyldning i Aarene
1600— 1650, sa a led e s a t d en v ed S lu tningen af d e tte T id srum h a v d e d e n Form,
som d en u d e n F o ra n d rin g af B etydn ing b e v a re d e til G amm elholm b lev ned
lagt som Væ rft.
Bygninger m. m.
Ved Holmens Laage.
H o l m e n s L a a g e .
S
aalænge
C
h r is t ia n
IV 's Vold stod,
v a r Indgangen til H olm en gennem en m u re t Hvæ lving i V o ld en , d en saa-
k a ld te
Holmens Port
elle r
Holmens Laage
, fu ld end t 1614 (Rent. Regn. 1614
S. 448); fra P o rte n fø rte en m u re t V indeb ro , bygg et 1610— 14, o v e r Voldgraven
til B rem erholm .
O v enov e r P o rten , d e r la a ud for U lkegade (sen ere Holm ens G ade), fandtes
e t V ag thu s, op fø rt 1617, hvortil en m u re t T ra p p e fø rte op fra Vagtstuerne
(Rent. Regn, 1617 S. 552 og 576, 1618 S. 583), V ag thu set stod en d n u i Aaret
1650, d a
BAGGE VANDEL
an søg te Kongen, om d e r i Bygningen o v e r Holmens
P o rt m a a tte in d re tte s e t Rum, h v o r h an k u n d e u n d e rv ise sine E le v e r i A stro
nom i og fo retag e sine O b serv atio n er.
I „Bremerholms L aage“ var fra
1619
ansat en fast Portner, som havde
sit Stade i et lille Hus tæt ved Indgangen; under
10.
Janu a r
1619
blev der
udfærdiget Instruks for Portneren (Sjæll. Register XVI S.
377—78).
D a Volden blev n e d re v e t, forblev Indgangen til V æ rfte t dog p a a Bysiden,
og h e r op fø rte s i A a re t 1646 en Bygning c, 120 Al. lang, hvis ene E nd e laa
tæ t op til K analen , H u se t v a r Sæ d e for V agten, d e r b ev o g ted e Indgangen