92 / 363
74
BREMERHOLM 1588—1648
E fte r a t K irk en h av d e fa a e t sin egen S ty relse , h av d e d e n ikke andet
m ed Holm en a t gø re en d N abo sk ab et, og om d en s v id e re Udvikling henvises
d e rfo r til d e t i A a r e t
1 9 2 0
udgivne sto re V æ rk af D r.
LOUIS B
o b
É
: „Bremer-
holms K irke og Holm ens M en ighed gennem tre A a rh u n d re d e r“.
Skipperboderne.
D en fø rste O plysning om d isse ly d e r sa a le d e s:
„BREIDE
RANTZAU,
K ongens S ta th o ld e r h a r 29. N o v em b e r 1614 g jo rt Fo rtingn ing med
W lT KRAGEN
T ømm erm and udi K ø b e n h a v n , at h an skal hugge og oprejse
50 B od e r, som e r tilsamm en 225 B ind inger og sk al væ re to L o fter høj, det
u n d e rs te Loft fra F o d sty k k e t til d en u n d e rste B jæ lke 4 A len, og d e t øverste
Loft mellem begge B jæ lker 4 A len rin g e re end e t K v a r te r “.
D isse Boliger skulde bygges i d e n gam le H av e v ed d en sto re Smedie
p a a B rem erho lm h e r fo r K ø b enh avn s S lot (Rent. R egn, 1614 S. 431—33) og
synes a t væ re fæ rd igbygget v ed N y ta a rstid 1617.
D en
30 .
N ov em b e r
16 1 6
fa a r
W lT KRAGEN
A rb e jd slø n for en D el Boder,
han igen p a a n y h a r p a a ta g e t sig a t opfø re, og som skal bygges i d en gamle
Drillhauffen
h e r fo r S lo ttet (Rent. Regn.
1 6 1 6
S.
4 5 );
d e re s A n ta l opgives
se n e re til
34,
og de e r fæ rd igbyggede i
1 6 1 9 .
D rillhave b e ty d e r en Øvelses
plad s for T u rn ering , a ltsa a sin T ids S po rtsp lad s, og d en h a r rimeligvis ligget
v ed Boldhuset.
H. D.
LlND
siger om disse B o d e r (N yboder og d e ts B eb o e re . Kbhv.
1882
S. 4): „M edens d e tte „N y b o d e r“ vel oprindelig b e b o e d e s af H olm ens Folk af
alle G rad e r, h a r S ø e ta te n s stadig v o k se n d e S ty rk e s n a rt b ev irk e t, a t d e t kun
h av d e P lad s til „Sk ippere, S ty rm æ n d , H ø jb a ad sm æ n d og a n d re Hs, Majestæts
S k ib so ffic e re r“, og a t d e t gængse N avn for H u sen e d e rfo r blev
Skipperboderne.
D isse v a r ikke længe i S ta ten s B esiddelse. Ikke alene p a n ts a tte eller solgte
K ongerne i d e re s P engefo rlegenhed en k elte af B o d e rn e , m en 1694 blev alle,
b a a d e fri og p a n tsa tte , som endnu v a r i K ongen s Eje, solgte v e d Auktion til
p riv a te . H vo rledes S k ip p e rb o d e rn e h av e se t ud, k u n n e vi nu ikk e danne os
nogen Forestilling om, d a de e r g a a e t til G ru n d e . A lle red e 1690 hærgedes
de af en Ild svaade, og u n d e r K øb en h av n s sto re Ild e b ra n d 100 A a r derefter
a fb ræ n d te de to ta lt. M en sam tidige Ø jen v id n e r b e sk riv e r dem som „skønne
af G ru n d en opm u red e H u se".
Nyboder
,1 S køn t N y b o d e r egentlig ikk e v e d rø re r
Bremerholm
, skal
der
dog h e r gives en k o rt B esk riv else af d e ts F rem k om st for a t fu ld end e
B illedet
af
CHRISTIAN
IV’s Ind sats for M a rin en s K rig sb e red sk ab .
Medens Skipperboderne væsentligst var beboet af Befalingsmænd,
ansaas
det ogsaa nødvendigt at faa de menige, Baadsmændene, anbragt samlede i
1
Uddraget af H. D. LlND: Nyboder og dets Beboere Kbhvn. 1882.