Til Rigsdagen!
I Anledning af det Rigsdagen forelagte Forslag til
Lov om Told- og Skibsafgifter tillader undertegnede Be
styrelse sig at fremkomme med nedenstaaende Udtalelse
og at fremsætte nogle Ændringer til nævnte Forslag i det
Haab, at den høje Rigsdag ved denne Sags Behandling
velvilligst vil tage disse under Overvejelse. Bestyrelsen
anerkender fuldtud den Imødekommen, hvormed Rege
ringen i det nu forelagte Forslag har taget Hensyn til de
af Manufakturhandlerforeningen ved tidligere Lejligheder
udtalte Ønsker dels om faa og klare Positioner, hvorved
tilsigtes en mere ensartet Fortoldning, dels om en udvidet
Kreditoplagsret; men den kan paa den anden Side ikke
tilbageholde den Udtalelse, at der i det fremkomne Rege
ringsforslag er taget et for stort Hensyn til de i vort Fag
opstaaede Industri- og Fabriksanlæg, hvorved der paalægges
de vigtigste og nødvendigste Forbrugsartikler en saa høj
Beskatning, at disses Indførsel i mange Tilfælde umulig
gøres, hvorved Forbrugerne beskattes indirekte til Fordel
for disse Anlæg, den fri Omsætning hæmmes og Stats
kassen berøves Indtægt. Med Hensyn til de forskellige
Positioners Ansættelse til Told foranlediger den skete
Omordning af Positionerne ganske vist en Toldnedsættelse
paa mange Artikler, og Tarifen for Manufakturvarer frem
træder saaledes tilsyneladende som aldeles finansiel, men
de vigtigste Indførselsartikler, navnlig vegetabile Varer,
Pos. 91, 92 og Uldgods Pos. 94 ere fremdeles ifølge For
slaget ansatte til en saa høj Told, at dette for nogle af
de billigste og sværeste Artikler er det samme som et
Indførselsforbud. I Lovforslaget af 1871 var derfor vistnok
af denne Grund Pos. 92, kul. vegetabile Varer, som nu
ere optagne i det foreliggende Lovforslags Pos. 91 ansat
til 16 Sk. (33 Øre) pr. Pd., medens disse Artikler nu ere
ansatte til 42 Øre, og denne Told skulde — efter Lov
forslaget ogsaa ufarvede mønstervævede Varer betale, me
dens Forslaget af 1871 ansatte disse til 12 Sk. (25 Øre).
35