Previous Page  32 / 129 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 32 / 129 Next Page
Page Background

I 1870 indgav man et motiveret Andragende til Magi­

straten om Nedsættelse af Prisen paa Gas og om, at Prisen

i ethvert Tilfælde blev ens for alle Gasforbrugere.

Hvad angaar Foreningens indre Liv, falder indenfor det

første Tiaar Begyndelsen til en Del af de betydningsfulde

Sager, som andet Steds er skænket udførlig Omtale: Stif­

telsessagen rejses i 1871; en første Begyndelse til Aften­

skolen forsøges i 1868, maa opgives af Mangel paa Til­

slutning 1869, men optages atter i 1872, og endelig op­

rettes 1867 Manufakturhandlerforeningens Alderdomsfor­

sørgelses- og Enkepensionskasse.

Paa en overordentlig Generalforsamling i Marts 1864

vedtoges nye Love for Foreningen, der træde i Kraft 1. Ja­

nuar 1865. De fra Lavet modtagne Love forudsatte, at

saa at sige hele Ledelsen og Administrationen laa i For­

mandens Hænder. Men efterhaanden som Foreningens

Virksomhed voksede, blev dette uoverkommeligt. Ved de

nye Love lettedes Formandens Forretninger betydeligt. Regn­

skabs- og Kassererforretningerne udsondredes og overgik til

et andet Medlem af Bestyrelsen, hvorved desuden opnaaedes,

at der kunde gennemføres en hidtil savnet Kontrol der­

igennem, at alle Ind- og Udbetalinger anvises af Forman­

den, der herover fører et Kontrolkasseregnskab. En Del

Forespørgslers Besvarelse gik ligeledes over paa Kassereren.

Desuden foretoges Ændringer i Formen for Bestyrelses­

valget, idet, medens hidtil Formanden var valgt særligt

af Generalforsamlingen, hvad der kunde give og havde

30