

Følgende Minoritetsbetænkning blev afgiven af William
Heilbuth:
Naar jeg som Medlem af Handelsudvalget ikke kan
tiltræde medfølgende af nævnte Udvalgs fire Medlemmer
afgivne Betænkning, er det mindre paa Grund af Uover
ensstemmelse med Hensyn til Sagens Realitet, idet jeg lige
saavel som Udvalgets Majoritet er af den Mening, at
ingen sær praktisk Nytte kan opvokse for Medlemmerne
af en Indblanding fra Foreningens Side, end paa Grund
af, at jeg ikke kan billige Majoritetens Motiver, og den
deraf fremgaaede Indstilling til Bestyrelsen.
Jeg kan ikke betragte som smaalige, uden Betydning
og ikke tidssvarende de Indgreb, hvorover der klages og
en Paatalen af samme. Allerede den Omstændighed, at
de have foranlediget 54 af Foreningens Medlemmer til
et fælles Skridt — noget, der i den kjøbenhavnske Ma
nufakturhandlerverden er uhørt! — lader mig se disse
Ulæmper i et andet Lys.
Jeg kan endvidere ikke billige, at Handelsudvalget, hvis
Betænkning afæskes, ikke tydeligt og bestemt paapeger
den Vej, som det ønsker, at Bestyrelsen skal følge.
Naar jeg derfor hermed tillader mig at afgive en sær
lig Betænkning, da sker det, fordi det med Hensyn til
det første Klagepunkt „de saakaldte jydske Uldhandlere"
efter min Mening er aldeles vist, at disse, der alt i mange
Aar jævnligen har gæstet vor Bye, for at falbyde danske
Husflidsprodukter, efter den nye Lovs Indførelse langt
hyppigere og langt talrigere tage Ophold her for længere
Tid og, foruden de dem tilladte, ombære og sælge mange
andre indenlandske og udenlandske Manufakturvarer, idet
de vistnok efter den aabne Maade, hvorpaa de optræde,
ere af den Formening, at den nye Næringslov tilstæder
dem fuldkommen Frihed i denne Henseende.
Min Henstilling for dette Punkts vedkommende er
derfor: at den ærede Bestyrelse i Henhold til den Ret,
27