eningen kan nævnes de forskellige næringsretlige Sager.
Den til Belysning af Tidsforholdene interessanteste Sag var
den, der blev rejst i Anledning af en Skrivelse fra 54 Med
lemmer til Bestyrelsen med Klage over forskellige Forhold.
Man henledte Opmærksomheden paa den overhaandtagende
Indgriben i Manufakturhandlernes Næring saavel ved Om
løbere og ved Straffeanstalternes Detailudsalg, som ogsaa
ved Marskandisernes Indgreb i Manufakturhandlernes Næ
ring. Sagen henvistes til Handelsudvalgets Overvejelse,
og dette fremkom med en Flertals- og en Mindretalsind
stilling, der, da de indeholder et ypperligt Bidrag til Karak
terisering af den Maade, paa hvilken man betragtede den
nysindførte Næringsfrihed, skal hidsættes i deres Helhed.
„I Anledning af det, med Bestyrelsens Skrivelse af 13. ds.,
Handelsudvalget til Betænkning tilstillede, den 28. Januar
daterede Andragende fra 54 Interessenter eller Medlem
mer af Manufakturhandlerforeningen, som besvære sig over
forskellige hyppigt forekommende Indgreb i deres Han
delsrettigheder, skulle undertegnede Medlemmer af Ud
valget herved fremkomme med følgende Bemærkninger:
„Da det i Henhold til Næringslovens § 37 hverken er
nogen forment at opkøbe Landmændenes Husflids-Pro
dukter, eller at falbyde saadanne opkøbte Varer til Be
boerne paa Landet og i Købstæderne, naar blot et fast
Udsalgssted undgaaes, saa skønnes det ikke, at Andra
gendets første Punkt, forsaavidt det angaar Omløbere med
indenlandske Husflidsprodukter, med Rette kan være Gen
stand for Klage. Hvad derimod Omløben med andre
saavel inden- som udenlandske Varer angaar, da forbyder
Næringslovens § 42 i bestemte Udtryk saadan Huseren;
men Udfaldet af flere, af det forhenværende Silke- og
23