ManufakturhandlerForeningenIKøbenhavn

Tarif angaar, som Foreningen antager at være bedst sva

rende til Handelens og Industriens Tarv, maa man hen

vise til det af Grosserersocietetskommitéen til Rigsraadet

indgivne Andragende, der gaar ud fra Anskuelser og op

stiller Forslag som Manufakturhandlerforeningen i det

hele kan tiltræde.

Ligeoverfor den fra andre Lande indvundne Erfaring,

troer Foreningen, at enhver Frygt for at de indenlandske

Fabrikanter og Haandværkere skulde lide ved Opgivelse

af Beskyttelsestolden, maa ophøre; der synes tværtimod

at være al Grund til at antage, at den fri ubundne Kon

kurrence vil give et heldbringende Opsving til enhver

Industri, som passer for vore Forhold. At der i Lovud

kastet ogsaa foreslaas en Indskrænkning i Kreditoplags-

retten, har Foreningen med megen Bekymring bemærket,

og man henstiller derfor til det høje Rigsraad, at det

maatte blive taget under nøjeste Overvejelse, at Kredit

oplagsretten maa forblive ubeskaaren, saalænge en fuld

stændig Frihed ikke er indført i Toldlovgivningen. Den

store Nytte, Handelsstanden har af Benyttelsen af Kredit

oplagsretten, vil ikke kunne erstattes ved Frilagrene eller

ved Udvidelse af disse, man troer tværtimod

for

Manu

fakturvarers vedkommende paa det varmeste at maatte

anbefale en Udvidelse af Kreditoplagsretten til alle Ar

tikler, hvorved den commercielle Forbindelse med Nabo

landene i høj Grad vil lettes og de mange ikke ubetyde

lige Tab, som den handlende er udsat for at lide ved

Forandringer i Toldloven, blive mindre følelige. Vi bede

det høje Rigsraad at skænke de Bemærkninger, vi her

have tiltadt os at fremsætte, velvillig Opmærksomhed.

I 1863 indgaves ligeledes en Adresse desangaaende og

ved Lovens anden Behandling vedtog Rigsraadet i det væ

sentligste de af Foreningen stillede Ændringsforslag ved

rørende Kreditoplagsretten, hvorimod det af Foreningen