ManufakturhandlerForeningenIKøbenhavn

som Næringslovens § 83 hjemler den, og paaberaabende

sig den fra 54 Medlemmer indkomne Klage, henvender

sig til Kjøbenhavns Magistrat med Anmodning om en

Indskærpelse af Næringslovens § 42, og mulige andre

Forholdsreglers Foranstaltning sigtende til Overholdelsen af

nævnte §.

Med Hensyn til Klagens andet Punkt: „Straffeanstalten

paa Kristianshavn" formener jeg, at den ærede Bestyrelse

snarest mulig bør meddele de 54 Medlemmer følgende

kgl. Resolution af 18. Juni 1811: „Kgl. Bevilling at Kjø

benhavns Tugt-, Rasp- og Forbedringshus maa

ukrænket

a f Lavene

til Enhver afhænde, hvad i dets Værksteder, i

hvilken Fangerne lære noget nyttigt,

forarbejdet vorden

(Hvad der af mig er understreget, er udhævet i Resolutionen).

„Andragerne ville heraf se, at det idetmindste fore-

løbigen, vil være Bestyrelsen umuligt i denne Sag at til

vejebringe nogen Forandring og det turde næppe være

unyttigt, at Bestyrelsen gjorde de 54 opmærksom paa en

Yttring, som gjordes i Udvalgets Møde af et Medlem, den

nemlig, at Andragerne ved, enten hver for sig eller flere

i Forening, at tage de dertil sig egnende Fanger i Entre

prise ville have den dobbelte Fordel at fjerne mislig Kon

kurrence og samtidig faa Arbejde, henhørende til deres

Bedrift, billigere leveret end hidtil.

Hvad endelig Klagen over Marskandisernes Indgreb

angaar, tror jeg, at dømme efter selve Klagens Ord, at

turde antage, at Andragerne selv betragte disse som mindre

betydende og kun enkelt forekommende, og derfor at

maatte tilraade Bestyrelsen i denne Sag intet Skridt at

foretage.

Ligesom det er min Overbevisning, at den ærede Be

styrelse ved at følge den af mig her foreslaaede Frem-

gangsmaade paa bedste Maade fyldestgør Bestemmelsen

i Foreningens kgl. konfirmerede Vedtægters § 2 c, saa-

ledes tror jeg ejheller at nogen berettiget Klage kan

rejses mod Bestyrelsen for ved denne Fremgangsmaade,