

fakturhandlerforening, Læderhandlerforeningen, Frederiks
berg Handelsforening, Vesterbros Handelsforening, Køben
havns Blomsterhandlerforening, Korn- & Melhandlerforenin-
gen, Glas- & Porcellænshandlerforeningen, Cigarhandlerfor
eningen og Manufakturhandlerforeningen. Dette Udvalg ind
gav ogsaa, da Regeringen i Landstinget havde forelagt For
slag til Lov om Straf for Brug af urigtig Varebetegnelse,
en Adresse til Landstingets Udvalg, hvori paapegedes en
Del Ændringer, som Forslaget maatte undergaa for ikke at
komme til at lægge en Hæmsko paa den virkelig reelle
Handel. Navnlig de ret strænge Bestemmelser m. H. t. Be
tegnelsen for Varens Tilvirkningssted vilde ofte virke gene
rende for Omsætningen, og gennem en Række Eksempler,
hentede for en stor Del fra Manufakturhandelen, viste man
de opstaaende Tvivlsspørgsmaal.
Af Bemærkningerne til Lovforslaget fremgaar, at det vel
fremdeles vilde være tilladt at bruge Betegnelser som Bayersk
01, Ruslæder, Svenske Handsker om Produkter, der ikke
stammede fra de med Betegnelsen angivne Steder. Men hvor
ledes vilde det gaa f. Eks. med en Benævnelse som „Hol
landsk Lærred" for en Vare, der af alle Købere benævntes
saaledes, uagtet den faktisk aldrig kom fra Holland? Eller
Brysseler Tæpper! Alle vidste, hvad der forstodes ved den
Kvalitet Tæpper, der dog i intet Tilfælde kom fra Bryssel.
Skotske Kjoletøjer kom fra Tyskland i de fleste Tilfælde,
Fransk Silke fra Schweitz, Wiirtemberg og Baden. Alle disse
Benævnelser var i den Grad indgaaede i Folks Bevidsthed,
49