14 / 270
K I L D E F O R L Y S T E L S E R I DYREHAVEN
D
a
Fru Heiberg døde, skrev Holger Drachmann
et pragtfuldt Digt, hvori han lagde den hen
farne Kunstnerinde disse Ord i Munden:
Nej, Kunsten begynder i Dyrehavs-Bod,
blandt Gøglere findes dens Moder;
den fødes til Liv i en Kælderhals,
drejer sig ej i en Sagtevals
efter de sirligste Noder!
De Brædder, hvorpaa den har bygt sit Hus
Zigeunersnedkeren skyldes:
for Folket den virker — fra Folket den kom,
den krænger sig ej til Filister om,
hvor rigt saa Brædtet forgyldes!
Om Fru Heiberg virkelig har udtalt sig i denne
Retning, maa Digteren staa inde for, men der ligger
aabenbart en Sandhed gemt i disse udpræget Drach-
mann’ske Linjer. Den ældste dramatiske Kunst, naar
den ytrede sig uden for Kirken og Skolen, fik Tag
i Folket gennem omvankende Bander, der agerede
fra Fjæleboder, og endnu sætter det forædlede Gøg
lerblod ofte den rette Lød paa Scenekunsten.
Det er gaaet med Dramatikken i det smaa som
det er gaaet med Naturens Udvikling i det store:
Offentlige Forlystelser i Fred. VI’s Tid. II
1