18 / 270
VARTOV-KILDEN
5
Glæderne var ikke altid af de helt uskyldige. I mere
afsides Egne af Landet, paa visse Steder i Jylland
f. Eks., hvor Sindet ligesom var præget af mere Al
vor, og Striden for Udkommet tungere, sad Over
troen mere fast; Kilderne var her overvejende de
Steder, hvor man søgte Lægedom, skønt Glæderne
heller ikke manglede. Men i Hovedstadens Nærhed
gik det lystigt til under Kilderejserne, og det oprin
delige Formaal tabtes til sidst helt af Syne.
Ved København var der i det syttende og attende
Aarhundrede flere saadanne Kilder. Naar en ny kom
i Ry, tabte Tilstrømningen til den gamle sig. Deres
Historie gaar dog ikke synderlig langt tilbage i Ti
den, og Forklaringen ligger maaske deri, at Køben
havns Indvaanere er søgt til Helene Kilde, forin
den Trangen til Kilderejser var bleven saa stærk,
at det var fornødent at have en nærmere Lokalitet
at ty til.
Vartov-Kilden
kom tidligst i Gunst. Den laa uden
for Østerport, paa Strandsiden Syd for det nuværende
Tuborg, ved Lyst- og Traktørstedet „Kildendal“ , der
først er opstaaet efter
1621
; tidligere var der her et
stort Morads. Kilden havde Navn efter Gaarden
Gammel Vartov, men omtales ikke før i sidste Halv
del af det syttende Aarhundrede, da den var et
almindelig søgt Valfartssted. I Jens Bircherods be
kendte Dagbogsnotits om hans Besøg ved Kilden
St. Hansaften
1675
, tales om de mange Mennesker,
som sædvanlig drager dertil, men endnu ikke om
særlige Kildeforlystelser; Bircherod fortæller, hvor