23 / 270
10
KILDEFORLYSTELSER I DYREHAVEN
get egentligt Sagn kendes heller ikke, naar und
tages den Lokal-Tradition (thi en saadan er det
aabenbart), som er overleveret Efterverdenen gen
nem et Par Indskrifter, der senere kom til at staa
over Kilden.
Først fra Aarene omkring
1730
kan man følge
dens Historie. Paa dette Tidspunkt laa den øde hen
og Vandet løb, hvor det bedst kunde. En kgl. Danse
mester Henrich Brinckman var ved sine Spadsere
ture i Dyrehaven stødt paa Kilden, syntes godt om
Omgivelserne og besluttede at rense den op og sætte
den i Stand. Dette skete
1732
. En halv Snes Aar
efter beskrives den saaledes: „Vandet haver sit klare
Løb gennem en udhuggen Sten, hvorover er en anden
indsat udi Banken med denne Inskription:
Naturen viiser her, hvad godt den har i Eye,
Da Kilden brød sig ud af hine skiulte Veye.
Kirstine Piil var den, som fandt det Kilde-Vand, 1583.
Som blev ved Brinchman og ved Greve sat i Stand. 1732.
Vandet falder dernæst udi en temmelig stor Kumme
af Sten og af denne har den [o: Kilden] sin Gang
under Jorden til den derved liggende Mose. For
ved denne Kilde er som udi en halv Maane en liden
Plads indheignet med brede Sten, ungefær en Fod
høj fra Jorden, hvorpaa Folk kan sætte sig.“
Om de to Mænd, der ikke blot blev Kirsten Pils
Kildens Fornyere, men de egentlige Ophavsmænd til,
at den kom i Folkeyndest, vides kun lidet. Brinck
man blev i Juli
1710
Danser ved den franske Trup