29 / 270
16
KILDEFORLYSTELSER I DYREHAVEN
maatte give tabt, skønt den først langt ned i det nit
tende Aarhundrede gik helt i Glemsel. Det Publi
kum, der søgte Kilden i Dyrehaven, var ingenlunde
den lavere Del af den københavnske Befolkning —
tvertimod; ikke blot Rangspersoner, ogsaa Hovedsta
dens Intelligens nød Kilderejsens Glæder. Luxdorph
for Eksempel var en sikker Gæst, og Indtrykkene,
han havde hentet sig derude, opbevarede han i smaa
Dagbogsoptegnelser; kun nødig forsømte han sin
Kilderejse. St. Hansdag
1766
noterer han: „Mange
Telter og fornemme Folk ved Kilden. Kongen og
Prins Fridrich droge der forb i;“ to Aar efter hed
der det paa Mariæ Besøgelsesdag: „Om Eftermid
dagen ved Kilden med min Kone og Friises, traf
der Kancelliraad Mangors Selskab.“ A f Berlings Kø
benhavnske Tidender ses ogsaa, at Dronning Karo
line Mathilde, ledsaget af Enkedronningen og A rve
prins Frederik, St. Hansdag
1768
var i Dyrehaven
„ved den der værende, og bekendte Sundheds-Kilde,
hvor vel hele Sommeren igennem, men især paa
denne Dag, og Aftenen før, en stor Mængde af Kø
benhavns Indvaanere og andre plejer at indfinde sig.“
Mængden var stor, men — tilføjer Bladet loyalt —
„G læden iblandt samme over de høje Herskabers
Nærværelse og hulde Aasyn endnu større.“
Kildens Publikum blev maaske nok efterhaanden
en Kende mere blandet. Det store Folk havde atter
faaet Smag paa disse Forlystelser i det grønne, lige
som Fædrene ved Vartov-Kilden. Meget tyder paa,
at det undertiden er gaaet vildt til; en samtidig siger