132
G Ø G L O G K U N S T
sig i Hamborg, fik han Lov til at komme til Kø
benhavn og tillige give Forestillinger paa Vejen frem
og tilbage. Allerede i December satte han Odense i
Forbavselse ved at gaa paa gloende Jern , vaske
Høender og Fødder i smeltet B ly, tage kogende Olie
i Munden etc., og i Januar, Februar, Marts havde
Hovedstadens Publikum Lejlighed til at se Ildkunst
neren i Koncertsalen i Cassadabans Gaard paa Kon
gens Nytorv.
Hans mærkelige Kunster vakte stor Opsigt og var
almindeligt Samtaleemne. Vinteren var meget kold
— den kgl. Brændselskommission*) i travl V irk
somhed; Baggesen tog deraf Anledning til at ironi
sere over Spanieren, hvem han paa V ers indtræn
gende bad om at gøre Resterne af Magistratens
Brændeforraad uforbrændelige, for at de bedre kunde
slaa til. Andre Penne sattes i Bevægelse for at kom
mentere og forklare hans Kunster; enten maatte
Manden være særlig haardhudet eller han smurte
sig ind med Salamandersalve, thi Salamanderen kunde
som bekendt taale Ilden etc.; han maatte prise sig
lykkelig, bemærkede Skilderiet, fordi han var kom
men til Verden i en human Tid — for nogle Aar-
hundreder siden vilde hans Uforbrændelighed næppe
have hjulpet ham stort paa Heksebaalet.
Den uforbrændelige Spanier havde fra første Færd
ladet sig forlyde med, at han vilde gaa i en gloende
Ovn med en Lammefjerding i den ene Haand, et
*) Denne Brændselskommission var nedsat
1808
for at sørge for Hovedsta
dens Forsyning med Brændsel under Krigen.




