218 / 270
M A S K E R A D E R P A A H O F T E A T R E T
205
for største Delen skulde gaa til det kgl. Teater og
Kapel. Bjørn døde
1816
, men ogsaa de følgende Aar
arrangerede denne „Administration for de offentlige
Baller og Koncerter paa Hofteatret“ stærkt søgte
Maskerader; til et Maskebal i Anledning af Kongens
Fødselsdag
1818
indfandt sig
1600
Mennesker.
I Aarene umiddelbart før Bombardementet stod
Maskeradelystigheden paa sit højeste. Den afgav Stof
til Dagens Debat. Ironien havde her et ubegrænset
Omraade at brede sig paa, mange Pennefjer tilsnit-
tedes, adskillige Blækhorn tømtes for at satirisere
eller moralisere over Maskeballerne. Sveistrup ud
sendte
1804
en „Fortegnelse over en udsøgt Samling
fra Satyrien hjemkomne Maskerade-Dragter“ ,
hvori han behændigt fik anbragt en Række Finter til
Borgerskabets Svagheder, og den senere bekendte
Læge og medicinske Forfatter Schonberg lod i Po
litivennen (
1803
) sit Vid glimre i et ironisk Forsvar
for Maskeraderne: De fremmede Nationalvelstanden;
der øjnedes en begyndende Maskeindustri og en
blomstrende Opgangstid for Skræderne, som skulde
skabe de tusinde yndige Dragter; Maskeraderne var
en fortræffelig Øvelse i Legemsdannelser det gjaldt
om at være adræt og hurtig at kunne salvere sin
Person, naar man havde udladt sig med saadanne
Grovheder, at Pryglene ikke kunde ventes at ude
blive, etc. etc. Skilderiet kunde, vistnok med Rette,
ironisere over Damerne, der nu paa Maskeballerne
var begyndt at vende tilbage til Uskyldighedstilstan
den, som Moralprædikanterne saa længe forgæves