216 / 270
M A S K E R A D E R I R A U S G A A R D
203
ladelse til at holde offentligt Maskebal kun kunde
opnaas gennem Kancelliet. Herom udgik da en Pla
kat under
1
. Marts
1803
, og samme Dag fik Traktør
Rau den første kgl. Bevilling; den gav ham Ret til
i den indeværende Vinter at holde Bal masqué een
Gang hver Uge.
Rau og hans Kompagnon Schmetzer var ansete
Folk og deres Etablissement velset paa højere Ste
der. Fonden ad usus publicos satte
1803
en Prioritet
i Gaarden. De to Traktører var ikke desto mindre,
ved store og bekostelige Udvidelser, i
1804
paa Fal
littens Rand og maatte sættes under Administration.
De økonomiske Vanskeligheder synes i mange Aar
at have hængt truende over Gaarden, saa at Traktør
Knirsch fra Flensborg, da han overtog den i
1817
,
fik den for en billig Penge. Miseren havde dog in
gen Indflydelse paa Maskeballerne, som trivedes fro
digt, navnlig i de første Aar efter
1803
.
Maskeballerne i Raus Gaard fik snart en haard
Konkurrent i
Maskeraderne paa Hofteatret.
Fuld
mægtig i Teater- og Hofkontoret
Christian Bjørn,
hvis smukke Kone var en fejret og meget dygtig
Danserinde, havde i April
1803
henvendt sig til
Kronprinsen for at faa Hofteatret overladt til offent
lige Bals en masque. Han tilstod selv, at hans egent
lige Bevæggrund var den at fortjene sig en liden
Formue, og det er troligt nok, at han saa sit Haab
opfyldt. Fint skulde det være, ordentligt og anstæn
digt, „saaledes at den bedste og bedre Del af Folket
kunde finde Behag i Indretningen“ . Teatret skulde