OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1913

211 / 270

198 OFFENTLIGT MASKEBAL
terne af sin Flid. Det er ikke uden Interesse gen­
nem Datidens G adeviser at konstatere, hvorled es det
store Publikum allerede mod Slutningen af det at­
tende Aarhundrede tog bestem t Afstand fra det øjen­
synlige Dyrplageri i Gaasetrækningen og Tøndeslag­
ningen; V isedigterne tilhørte Folkets brede Lag og
talte ud af deres Hjerter.
Maskeraden er en utvivlsom Affødning af Faste­
lavnsløjerne. Den er saaledes i Slægt med Farce og
Pantom ime, men hører til Fastelavnsspillenes ringe­
ste A fkom ; i Norden er det kun en Skifting. I sid­
ste Halvdel af det syttende Aarhundrede trivedes
disse „W irthschaften“, som de kaldtes, ved de mange
tyske Hoffer, og herhjemme var Mummelystigheden
højt i Kurs i Frederik den Tredjes og Kristian den
Fem tes Tid. Sofie Amalie ynd ede Maskefesterne,
Aristokratiet gav glimrende Bals en masque, i Fol­
kets bredere Lag nøjedes man med Julestuer. Efter
Oprettelsen af Capions Teater i Lille Grønnegade
indførtes offentlige Maskerader, men de blev snart
atter forbudt, og i Kristian den Sjettes Tid var de
selvsagt lyst i Ban. H eller ikke i Frederik den Fem ­
tes Tid vides Maskerader at have fundet Sted. End­
nu havde P ietisterne saa stærk en Magt, at de for-
maaede at holde denne Lystighed nede. Da Teatret
fik nye Privilegier i 1750, tillod Kongen, at Hu set
udlejedes til A ssembléer, men ikke til Maskerader.
Det muntre Hofliv under Kristian den Syvende
brød imidlertid Skrankerne ned: Maskeraden groede
frem som en ek sotisk B lom st midt iblandt de talrige