47 / 270
34
KILDEFORLYSTELSER I DYREHAVEN
forøgede Midler; hver Bevilling blev gjort afhængig
af en Ydelse til denne Stiftelse, tidligst i Form af en
Fattigforestilling, senere en kontant Kendelse. At de
mange nye Tillokkelser drog et stedse større Publi
kum til Dyrehaven, mærkedes ogsaa paa Kildeblok
ken, der til Tider var saa spækket, at den fristede
Gavtyvene. I
1797
var den Genstand for et Attentat;
den blev opbrudt og Skatten røvet.
Dyrehavsrejserne i Kildetiden havde efterhaanden
begyndt at faa Karakter af en national Sommerfor
lystelse, der maatte sætte sig Spor i Litteraturen.
Tidligere havde de navnløse Trykkefrihedsskribenter
beskæftiget sig med Kilderejserne. De debatteredes i
Dagspressen og blev besunget i utallige Gadeviser.
Dr. Gigas har i sine „Antegnelser til St. Hansaften-
Sp il“ opregnet en hel Række saadanne Viser, hvis
Indhold ganske vist ikke er meget bevendt, men
hvis Titler ofte er stærkt fristende, og undertiden i
sammentrængt Form giver et helt lille Billede af
Kildelystigheden; en af dem (fra
1787
) kaldes:
En
N y e Vi i s e
om
Dyrehaugs Telte,
Besoffene Helte,
Sminkede Tøse,
Sporede Knøse,
Narre-Caprioler,
Snøvlende Violer,
Brændeviin, Skinke, 01 og
Tobak,
Unge og gamle Loppenborgs
Pak.