51 / 270
38
KILDEFORLYSTELSER I DYREHAVEN
scherende Distika i Lighed med Hesten for Kilde
vognen:
O! hvor sveder du hist under din talrige Byrde!
Stakkels venlige Hest, du en Families Haab!
Fem have stablet sig op paa Karmen, du ene maae drage!
O! men vredes dog ei, ak thi de stunde til Fryd.
Kilderejserne gav ikke blot Satiren, ogsaa L y rik
ken Stof. En rimet Fortælling i tre Sange, „Reisen
til Dyrehaugen,“ af den frafaldne Teolog Otto Horre-
bow fremkom i Boghandler Poulsens „Nytaarsgave
1801
“ . Noget Digterværk af høj Rang er det ikke,
hverken fra Intrigens eller Formens Side:
Langs skjønne Strandvej de rullede frem.
I tryllende Vexel rundt om dem
Natur og Kunst sine Ynder udbredte.
De ikke forbi Constantia droge.
En styrkende Frokost der de toge
I skyggefuld Løvsal, hvor Lærkers Sang
Omtonte dem fra den lysgrønne Gang. o. s. v.
Disse Forsøg, dels paa en Vurdering, dels paa en
Skildring af Kildelystigheden og Dyrehavsrejserne,
baade de nøgternt reflekterende, de satirisk-hudflet-
tende og de mildt-idealiserende, overskygges imid
lertid ganske af et Værk, der bliver til i Efteraaret
1802
— et Værk, der hører til de allerypperste i
dansk Digtekunst og vil bevare Mindet om D yre
havskilden til de seneste Tider: Den unge Oehlen-
schlagers St. Hansaftenspil.
Den Interesse, der efterhaanden knyttedes til Som
merforlystelserne i Dyrehaven, fandtes i alle Sam-