21 / 310
lige M unkeo rdene r som K arm eliterne og Cistercien-
serne kunde leve i samm e Bygning. Det va r theo-
logiske og hum an istiske Studier, der dyrkedes i Hvide
kloster. F o rstand e ren Povl Helgesen havde allerede
i Karm eliterk lostret i Helsingør g jo rt sig bekend t som
en H ader af V ankund ighed og Overtro og som en iv
rig T a lsm and for en Reform inden for K irken ; i sin
Egenskab af F o rstan d e r for Kollegiet og Docent i
Theologi stræbte h an nu at fremm e g rund igere S tu
d ier og et dybere Kendskab til Bibelen, i hv ilken han
ligesom L u th e r saa G rundlaget og Udgangspunktet
fo r den sande Læ re, uden dog at finde nogen Mod
sæ tning mellem den og det væsentlige i den katholske
K irkes Læ rdomm e. Selv ho ld t han daglig bibelske
.Fo relæ sn inger, særlig over det ny Testam en te, m en
desuden virkede endnu fire af K arm e lrte rb rød rene ,
F
ran s
V
o rm o r d s e n
, P
e d e r
L
a u r e n t s e n
, A
n d e r s
L
iung
og
M
o vr id s
S
am s ing
,
som Læ rere ved Kollegiet; Hol
læ nde ren F ran s V o rm o rdsen udm æ rkede sig særlig
ved Læ rdom i Hebraisk. Med S tudiet af dette Sprog
h a r Græsk sikkert væ ret forenet, og paa L a tinen lagde
Povl Helgesen saa megen Vægt, at han varslede U nde r
visningens Ru in, om den latinske Messe afskaffedes.
Ikke m ind re Betydning end Læ rdomm en tillagde Povl
Helgesen den m o ralske V andel; med V idenskabelig
heden, indskæ rpede han , bø r et ren t Levned være.
uløseligt fo rbundet, th i »det er forgæves at kunne Bog
og være udydig og skalkagtig«5).
Karmeliterkollegiets V irksomhed u n d e r den kraftige
og ildfulde Povl Helgesen føltes som en Luftning fra
de friere Rørelser m od Syd, fra den hum an istiske og
re fo rm ato riske Bevægelse i Tysk land. De tre Aar, det
bestod med Povl Helgesen som Leder, er Glans-
18