250 / 310
rettede samm en med Kolleger »Haderslev Læ reres
Skole« i København , virkede der til 1879, fik V iden
skabernes Selskabs Pris for en A fhand ling om Melbyg
og Glasbyg', blev derefter Bestyrer af Ny Carlsberg
fysiologiske L abo ra to rium , h a r forfattet en Række Ar
tik le r om na tu rh isto riske Em n e r, bl. a. om Islands
P lan teve rden , døde 1901.
F r e d e r i k H e n r ik H e n n in g s D r e i e r ,
A lumne 1846—
52, født 1827, S tuden t 1844, studerede Medicin, va r
Underlæge i Krigsaarene 1848—49, dyrkede foruden
sit Em bedsstud ium tillige Sprog, Mathematik, N a tu r
v idenskab , Filosofi og navnlig N a tionaløkonom i, havde
allerede som Skoledreng skrevet i »Korsaren«, virkede
som S tuden t for yderlig rad ikale Ideer til Sam fundets
F o rbed ring , fik bl. a. oprettet en Forb rugsfo ren ing til
Anskaffelse af billige L ivsfo rnødenheder for A rbejderne,
udsend te 1848 de to Skrifter »Folkenes Frem tid« og
»Frem tidens Folkeopdragelse, foreløbige Antydninger
a f en Socialist«, tog til Orde for Fam ilielivets og det
traditionelle Ægteskabs Opløsning som V ilkaar for
virkelig Sædelighed (»Blik paa det verdensh istoriske
Værk Clara Raphael«, 1851), agiterede endvidere for
sine Ideer gennem sit Ugeskrift »Samfundets Reform«
(1852—53) og vendte sig i »Aandetroen og den frie
Tænkning« (1852) mod Religionen. I »M. A. Gold-
schm id t, et L itteratu rb illede, m ed et Anhang om Hr.
E. Meyer og Dyrene« (1852) ang riber han vittigt Kor
sarens tidligere Udgiver, der nu efter hans Mening er
en »reaktionæ r Lejeskribent« og »Overløber«. — Da
h an i F o ra a re t 1853 var oppe til medicinsk Eksam en ,
blev han ram t af et apoplektisk Tilfælde og døde den
9. Maj, 25 Aar gammel. — Fo rud en ovennævnte og
an d re trykte Skrifter efterlod Dreier en Mængde skrevne
247