13 / 176
leverede Attest for, at jeg kunde skaffe Ekvipering:
uden at gøre Gæld, hvilken Attest dengang forlangtes.
Vi vare 3 Ansøgere om Ansættelse i Rytteriet, og der
var kun eet Nummer ledigt, nemlig ved iste Dragon
regiment i Slesvig. Regimentets Chef var Oberst von
Holstein, og dennes 2 Sønner (Huno og Max) tjente
som Officerer i Regimentet, den ene som Adjutant.
Medens Faderen ved Oprørets Udbrud i 1848 blev sin
Ed tro, gik begge Sønnerne over til Oprørerne. Je g
laa som saaret Fange i Slesvig Sommeren 1848 i Adju-
tantens Værelser sammen med andre Kammerater, og man
fortalte, at Sønnen (Adj.) havde truet Faderen med
sin Revolver, fordi denne ikke vilde udlevere Regi
mentskassen.
Da jeg var den ældste til Dragon-Nummeret, haabede
jeg at blive »den lykkelige«. En stor Del af mine
Kammerater vare forundrede over, at jeg ikke havde
bestilt Dragonuniformen, saa sikre vare de paa, at
jeg som den ældste Ansøger maatte komme i Betragt
ning. Kun eet Ekviperingsstykke havde jeg købt mig,,
nemlig en Ridepisk, og denne kunde jeg jo faa Brug
for i et hvilket som helst Vaaben.
Endelig kom Hs. Maj. Kongens Resolution, og
Resultatet blev, at Kadet B., den yngste af de 3 Aspiranter
til Rytteriet, skulde ansættes i dette. Hvorledes dette gik
til, er mig fuldt bekendt, men jeg skal ikke her ind
lade mig paa at give nærmere Oplysning herom. Jeg.
tog Skuffelsen med Ro og valgte derefter 2. Jæger
korps i Helsingør. At det gik saaledes, var min Lykke,,
thi Avancementet i Rytteriet var slet dengang, og
ingen af mine jævnaldrende naaede højere end til
Eskadronschef, paa en enkelt Undtagelse nær.