![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0016.jpg)
Helsingør, vor Garnison, hvor hans Familie boede.
Men under den daværende begejstrede Stemning blev
Opholdet for »Patienten« mindre behageligt; han tog
derfor til København for snart efter at gaa til Armeen
som — Intendant.
Da min Hensigt oprindelig kun har været at ville
efterlade personlige Oplevelser
fo r mine Efterladte
, skal
jeg ikke indlade mig paa at omtale Jægerkorpsets Del
tagelse i Slagene ved Bau den 9. April og Slesvig
den 23. s. M.; men herom henvise til krigshistoriske
Værker og da særlig til: »Den første slesvigske Krig,
1848— 50« af Oberst N. P. Jensen.
At 4. Kompagni ikke kom til at tage nogen nævne
værdig Del i Slaget den 23. April havde sin Grund i
følgende Omstændigheder.
2. Jægerkorps rykkede paa Forpost Paaske Morgen
Kl. 7, og 4. Kompagni skulde besætte Terrainet ved
Sylvested, cirka 1 Mil Vest for Slesvig. Næppe var
Feltvagtstillingen besat, førend der hørtes stærk Skyd
ning i Terrainet S.
0
. for vor Stilling. Det var Ind
ledningen til Slaget ved Slesvig.
Kompagniet, der stod saa langt vestlig, kom ikke
til at deltage i dette Slag, fordi Kompagnichefen af
Forsigtighedshensyn marcherede ad betydelige Omveje
mod Nord, Nordøst og Øst, hvorfor han først stødte
til de øvrige Kompagnier henimod Slagets Slutning i
Terrainet ved Falkenberg.
Der havde sikkerligen ikke været nogetsomhelst
til Hinder for, at Kaptajnen kunde have marcheret
samme Vej tilbage, som han var marcheret ud, han
kunde altid vige ud og have fri Retræte, og han kunde
11