150 / 176
•45
der for 10 Aar siden var bleven undertvunget af Rus
serne. Ogsaa Tronfølgeren af Bochara, et sympati
vækkende ungt Menneske, stod i min Nærhed. Begge
bare Turban, rigt smykket med ædle Stene, lange
Kjortler og Bælte om Livet med asiatiske Vaaben.
Je g vilde gerne have været forestillet for disse asiatiske
Fyrster, men Sproget hindrede det, thi de talte kun
deres Lands Sprog.
Fra denne Salon blev jeg hentet af den danske
Gesandt, der ønskede at forestille mig for General
Bremeren, Øverstbefalende for Garnisonen i Moskau.
Det var en høj, kraftig Skikkelse, iført den hvide
Chévaliergardes Uniform; men vor Samtale blev kort
ved Kejserens og Kejserindens Ankomst.
Je g var imidlertid kommen ud paa Verandaen,
hvor jeg maatte forblive, da Værelserne vare saa over
fyldte, at det var umuligt at komme frem. Her talte
jeg med Prins V., der beklagede, at han saa os saa
lidt. Soldaterne fik nu Tilladelse til at tage Plads og
gøre sig tilgode med Mad og Drikke.
Med min Adjutant gik jeg omkring imellem de
mørke, kortklippede Krigerskikkelser, og jeg følte sær
lig Interesse for de i lange røde Frakker klædte
Donske Kosakker, af hvilke enkelte hævede deres Krus,
saa paa mig, sagde nogle Ord og drak deres Kejsers
Skaal. Je g gik rundt til alle, og det interesserede mig
at se den Variation i Uniformer, som man vistnok kun
træffer i den store russiske Hær. Alle vare de glade,
jublede og raabte Hurra, da Kejseren passerede forbi.
Min Hensigt var nu at køre hjem, og Adjutanten
søgte vor russiske Tjener, der tilligemed Kusken begge
fandtes stærkt berusede.
Kørselen til Moskau var
10