153 / 176
148
det danske Selskab forsamlet. Kejseren gav mig per
sonlig den Ordre at tage Plads ved sin højre
Side. Majestæten bar den danske Gardes blaa Galla
uniform og viste mig den Naade at drikke et Glas
med mig.
Kejserinden, der havde hørt, at jeg ikke
var ganske rask, spurgte deltagende til mit Befindende.
Efter Taflet drak vi Kaffe i et Sideværelse, og
Hs. Maj. Kejseren bød mig personlig en Cigar, som
jeg dog selvfølgelig ikke tændte. Dette havde Hds.
Maj. Kejserinden bemærket, og en Tændstik var der
for straks parat, thi jeg skulde ryge.
Kort efter aabnedes atter Døren til Spisesalen, og
vi bleve anmodede om at gaa de rind ; et stort Mands
kor tonede os i Møde med — den danske National
sang! Paa min Forespørgsel svarede Hds. Majestæt,
at det var Tyskere, som havde udbedt sig den Æ re
at maatte synge ved denne Lejlighed, og at man da
havde stillet dem den Betingelse, at de skulde
kunne begynde med den danske Nationalsang.
Ved vor Bortgang fra denne højst interessante
Fest udtalte Prins V., at vi vilde blive indbudne til
at være Deres Majestæters Gæster paa Peterhof i en
Uges Tid.
Den
7.
Juni
indviedes »Frelserens Kirke«, der er
bygget til Minde om Ruslands Befrielse fra Fransk-
mændenes Indfald i 181 2.
Man kan vanskeligt tænke sig noget mere pragt
fuldt og samtidig mere stilfuldt skønt end det Indre
af denne Kirke.
Rundt om den nederste Afdeling gaar et Galleri,
hvis Vægge dannes af hvide Marmorplader, af hvilke
hver enkelt, i forgyldte Bogstaver, giver en Fremstilling