15 / 49
Skolens indvielsesfest i Kunstindustrimuseets grønnegaard.
Lad mig prøve at få det i orden. Deri lå, at hans energi var kon
centreret om spørgsmålet, og at hans tilsyneladende aldrig svig
tende selvtillid havde givet ham tro på, at det skulle lykkes - og
det lykkedes. Jeg har aldrig hørt smålige indvendinger fra hans
mund, så som tid, kræfter, penge o. s. v. Når sagen syntes ham
rigtig, gjaldt alt sagen. På den måde gav han sig i kast med un
dervisning i keramik, hvor han uden direkte anvisning fik ele
verne til at frembringe gode og karakterfulde ting med rene for
mer og enkle dekorationer og farver. På samme måde overtog
han undervisningen af guldsmedelærlinge. Lærlingene blev fra
at være en flok uvillige og uinteresserede drenge, bragt frem til
at søge frivillig undervisning hos ham om lørdagen. Jeg må for
forståelsens skyld tilføje, at disse fag ikke var hans egentlige, -
hans »fag« var det grafiske.
Ganske kort sagt: Jeg tror, at denne karakter, - denne per
sonlighed, som sætter alt til side for at arbejde med den enkelte
elev efter dennes behov, er det vigtigste for læreren.
13