9 / 49
D a K u n s t h a a n d v æ r k e r s k o l e n b le v til
A f Johs. Barner-Rasmussen.
En omfangsrig historisk udvikling vil ikke være på sin plads i et
lille festskrift som dette, men det må dog indledningsvis erindres,
at der naturligvis også før Kunsthaandværkerskolens oprettelse
blev givet undervisning under skiftende former og vilkår for
unge kunsthåndværkere. Det tekniske Selskab havde gjort for
skellige forsøg i flere omgange - bl. a. med
Hans Tegner
og
Leuning Borch
som ledere af dagskoler
og i lærlingeklasserne
gjorde
Budtz-MØer
på sin måde et udmærket arbejde som ef
terfølger af bl. a.
Rondahl,
hvis stilstudier - frivilligt og på søn
dag-formiddage, det var dengang - endnu vil erindres af mange.
Private skoler på dette område havde også en kortere eller læn
gere levetid - f. eks.
Jens M ø e r Jensens
skole for dansk kunst
håndværk, som i en årrække samlede noget af en menighed,
fortrinsvis dog blandt malere, og senest havde
Kunstindustri-
museet,
hvor allerede xylograf Hendriksens fagskole for bog
håndværk, der oprindelig var tænkt som noget andet og mere
end en lærlingeskole, havde haft til huse, ved oprettelse af sin
håndværkerskole under
Aage Rafns
ledelse gjort en bemærkel
sesværdig ideel indsats. Mønstret var nok udenlandsk, adskillige
steder i det fremmede var og er der knyttet skoler til kunstindu
strimuseerne - med det fine og kostbare kompleks ved Zimmat-
quai i Zürich som det mest storslåede eksempel.
Kunstindustrimuseets Haandværkerskole havde fortræffelige
lærere - bl. a. fru
Gerda Henning,
overmaler
Thorkild Olsen
og snedkermester
Jacob Kjær
- , men manglede, som megen
anden undervisning af tilsvarende art, fornøden tilgang fra ne
7