16 / 63
for at blive ledende maatte opvarm es ved Hjælp af en Gløde-
traad af andet Materiale. Tændingen af Lampen tog om trent
et Minut. Svigtede Varmetraaden, kunde man i en snæver
Vending hjæ lpe sig ved at opvarm e Magnesiatraaden ved
Hjælp af en Tændstik. En anden U lem p e var den, at Nernst-
lampen ikke kunde frem stilles for h elt smaa Lysstyrker.
D et store Fremskridt saa man derfor først, da den af Auer
v. W e lsb a ch i 1900 opfundne Metaltraadslampe nogle Aar
sen ere kom i praktisk Brug. Der frem stilledes efterhaanden
forskellige Typer, m ed Glødetraad af Osm ium , Tantal eller
W olfram , efter hvilke Metaller Lamperne fik Navn. Strøm
forbruget for disse Lamper er kun V8 af Kultraadslampens.
Endelig fandt man i 1913 paa at lade Metaltraaden gløde i
Kvælstof, som indførtes i G laspærens hidtil lufttomm e Rum.
G lødetraaden kan derved taale en endnu højere Tempera
tur, og Strøm forbruget gaar yderligere ned, indtil V6 å V7
af Kultraadslampens, eller ca. 0,5 W a tt pr. Norm allys, hvor
af kommer Lampens æ ldre Betegnelse, H alvwatlampen ; nu
benyttes m ere Betegnelsen gasfyldt Lampe.
Ved Siden af sin Anvendelse til Belysning, har E lektriciteten
sin nærm est tilsvarende Betydning som Drivkraft i E lektro
motoren. At man i E lek tricitetsforsyningens første Tid ogsaa
i denne H en seende stærkt undervurderede den kommende
Udvikling, fremgaar af Forhandlinger, der b lev ført i Borger
repræ sentationen i 1890 vedrørende U dvidelse af den endnu
ikke i Drift satte elektriske Station i Gothersgade, hvor da
værende Borgmester Øllgaard op lyste, at »selvom E lek trom o
torerne i Amerika har fundet stor Anvendelse, er Anvendelsen
af d isse kun endnu i sin B egyndelse i Europa«. Sagen d is
kuteredes, og man enedes om, at der ikke var Anledning til
ved Beregning af Ledn ingernes S tørrelse at tage H ensyn til
en even tu el udstrakt B enyttelse af elektrisk Kraft til Motorer.
17