164 / 288
tionsingeniører. En sådan uddannelse må baseres både på teoretiske
forkundskaber og på en god praktisk uddannelse. Det første er sikret
gennem i. dels undervisningen, og hvad den praktiske uddannelse
angår, synes nyordningen af værksteduddannelsen at give gode løfter.
I de nye fag »Driftsteknik« og »Maskinindustriens produktionsmid
ler« og i faget »Støbe-, smede-, presse- og svejseteknik« søges der i un
dervisningen skabt den størst mulige kontakt med industrien. Således
udføres mange kursusarbejder og eksamensprojekter i samarbejde
med interesserede virksomheder, som kan stille egnede opgaver til rå
dighed. Derved får de studerende lejlighed til at prøve kræfter og
kundskaber på mere realistisk betonede opgaver og får allerede inden
den afsluttende eksamen et indblik i produktionens krav og kår.
Med oprettelsen af det nye forskningsinstitut for værktøjsmaskiner
(se herom i et særligt afsnit s.
2 3 5
) er forskningsarbejde indenfor den
mekaniske teknologi hovedsagelig henlagt under dette, således at
laboratoriet kan hellige sig undervisningen.
Da laboratoriets kursusvirksomhed kun dækker ca. halvdelen af
året, har værkstederne en del ledig kapacitet. Laboratoriet påtager
sig derfor at udføre arbejde for højskolens øvrige afdelinger, således
fremstilling af apparater og andet materiel til forskning og under
visning. Derved søger man at holde den stab af medarbejdere, som
er nødvendig for at gennemføre kursusvirksomheden, beskæftiget i
tiden mellem de enkelte kursus.
Ove Hoff
LABORATORIET FOR MEKANISK TEKNOLOGI
AFDELINGEN FOR AEROPLANLÆRE
OG AERODYNAMIK
F ra
1940
indrettedes for maskiningeniører en undervisning i flyve
tekniske fag (aeroplanlære og aerodynamik). Dette område kan de
studerende vælge som supplerende fag. Afdelingen, som bestyres af
lektor P. N. Brandt-Møller, har fået medbenyttelsesret til den i Labo
ratoriet for Bygningsteknik indrettede vindkanal. Foruden denne
z59