PlytekniskeLæreanstalt

L A B O R A T O R I E T F O R T E K N I S K F Y S I K

m ed fo rsk e llig e om fo rm e ra g g r e g a te r ; desuden findes kom p re sso ran

læg fo r tryk lu ft til d rift a f aku stiske g e n e ra to re r og lign en d e fo rm å l.

A f stø rre faste an læ g m å og så nævnes et v an d k re d slø b til un d e rsøgelser

o v e r k a v ita tio n og lign en d e h y d ra u lisk e o p g a v e r.

T i l a e ro d y n am isk e und e rsø ge lse r, f. eks. m å lin g e r a f v in g ep ro file rs

m od stan d og op d rift, findes en v in d k a n a l m ed

tvæ rsn it a f

lu fts tr å len ; d e r k an h e r a rb e jd e s m ed v in d h a stigh e d e r in d til

m/sec.

I d e t aku stiske la b o r a to r ium findes en sam lin g H a rtm an n -g en e -

ra to re r, et stø rre og et m in d re lyd dæm p e t akustisk k a b in e t sam t o p

tisk u d sty r til und e rsøgelse e fte r S ch lie ren -m e to d en . E n d e lig m å næv

nes en m od e rn e u ltr a ly d -g e n e r a to r m ed en p iezo elek trisk d re v e t

k v a rtsk ry sta l som sender.

L a b o r a t o r ie t s in s trum en tsam lin g om fa tte r desuden elek triske n o r

m a le r o g m å le in strum en te r, fo to g ra fisk og op tisk u d sty r, h ø jv a ku um -

an læ g, væ g te o .s .v ., fo ru d en det in strum en ta rium , d e r an v en d e s v ed

den d a g lig e u n d e rv isn in g p å d et fysiske fæ lleskursus.

L a b o r a to r ie ts b ib lio tek om fa tte r ca.

1400

bd . og ab on n em en t p å

god t en h a lv snes fa g lig e tid ssk rifter.

L a b o r a to r ie ts v id en sk a b e lig t u d d an n ed e p e rson a le er fo r tiden ,

fo rud en b e sty re ren p ro fessor R . E . H . R a sm u ssen , am anu en sis I , c iv il

in g en iø r L . L ø g s tru p Je n s e n , am anu en sis I , c iv ilin g en iø r K . A g e rste d

sam t am anu en sis, m a g . scien t. N . C . Je n s e n o g m ag . scien t. In g e r

M ø lle r. D e r råd e s tillig e o v e r en sekretæ r og to m ekan ike re .

U n d e r L a b o r a t o r ie t fo r tekn isk F y s ik er h en lag t to fo rskellige u n

d e rv isn in g so p g a v e r: D e t elem en tæ re ku rsus i p rak tisk fy sik tor M -,

B - og E -stu d e ren d e , d e r h ø re r til

. dels un d e rv isn in g en (det fysiske

fæ lleskursus). D e r a rb e jd e r h v e rt å r ca.

300

stud erend e i ø velsesloka

lern e. K u r s u s om fa tte r fo r h v e r stud erend e

a rb e jd sd a g e fo rd e lt p å

. og

. h a lv å r . D e t tilstræbes v ed denne u n d e rv isn in g , h v o rtil d e r er

kn y tte t en m u n d tlig g en n em g an g a f m åletekn ikken s e lem en te r, at

supp le re det teo retiske ku rsus i fysik til

. del og a t b ib rin g e de stu

d e rend e k en d sk ab til v ig tig e fysiske m å lem e tod e r sam t a t in d ø v e v u r

d e rin g a f en m å lin g s godh ed såvelsom tilrette læ gn in g a f en m å lin g

m ed g iv e n to le ran s.

Fra

1947

blev indført den ordning, at civilingeniøreksamen inden

for M - og B-retningen kan bestås med teknisk fysik som hovedfag;

8 9