171 / 885
T ilsag n om. De kunde saaled es tid lig st b egynde at kø re M andag Morgen,
h v ilk et delvis ogsaa skete, men med de tilsv aren d e K alam iteter som
tid lig e re . Hen p a a Fo rm idd agen v a r Gaderne atter tomme for Spo r
vogne. Ved Il-T id e n blev B orgm ester H. P. Sørensen rin g et op af M ajor
Sch ierh o lt, som ind led ed e Sam talen med at sig e: „Undskyld Hr. B o rg
m ester, er det sandt, h v ad man siger, at det er Dem og Sp o rvejsled elsen ,
som h a r givet O rdre til at standse Spo rvogn skørslen ? Vi m aa se at
komme i Gang igen, ellers k an det blive nødvendigt at a rre ste re Dem,
F agfo ren ingsfo rm and en e ller hvem , d er k an h ave Ansvaret. Ved De
iø v rig t, h vo r F agforen ingsfo rm and en er at træ ffe ?“ Det v id ste B o rg
m esteren ik k e, men h an lovede at fo rh and le med F agforen ingen og Spo r
vejsled elsen ud fra den Fo rudsæ tn in g, at D riften m aatte genoptages h u r
tigt. M ajoren slutted e Sam talen med et: „Danke seh r, danke seh r, Hr.
B ü rg erm e iste r“. Hr. H. P. Sørensen gav h e re fte r O rdre til Spo rvejen e
om at g aa i Gang i Løbet af en T im e med dansk P o litivagt p a a Vognene.
Hvis O rdren ik k e blev efterfulgt, vild e dette kunne m edføre de for
T jen estem ænd kendte Konsekvenser. Denne O rdre udstedtes, efter at
B orgm esteren h avd e fo rh an d let bl. a. med F agforen ingen s V iceform and.
(Fo rm anden kom tilsted e senere p aa E fterm iddagen ). Det v iste sig, at
Sporvognene kunde gennem føre Kørslen, uden at d er skete F o rulem p
n inger. A llered e den næ ste Dag kunde P o litiled sagelsen træ k k es tilb age,
og L ivet gik atte r nogenlunde n o rm alt for Sporvejene. Inden vi fo rlad er
Spo rvejen e bør en lille Episode ved V alby Bem ise M andag Morgen næ v
nes. B orgm esteren v a r taget derud tid lig t om Morgenen for at m edvirke
til at faa Vognene i Drift. I Rem isen holdt h an en ko rt T ale til Spo r
vejsfo lken e og lovede at staa p aa Forp erronen i den første Vogn, som
kørte ud. Vognen started e, men kom ikke ret lan gt, før Ruderne blev
knust. P erso n alet og B orgm esteren m aatte h u rtig st m uligt søge tilb age
til Rem isen, h vo r de blev m odtaget med H u rraraab . U nder R etræ ten
blev d er raa b t „S k ru e b ræ k k e re “ efter dem.
Torvevæsenet, B egravelsesvæ senet m .m .:
E fter at T ysk ern e om L ø rd agen h avd e gjo rt S k rid t til at afb ryd e F o r
bindelsen til og fra Byen, besluttede man at redd e, h vad redd es kunde
fra Kødbyen. B an ep erson alet h avd e in d stillet A rbejdet om Morgenen,
F red ag, saa Vognene kund e ik k e blive lossede. Der stod 29 Vogne med
Kød, d eraf 20 et godt Stykk e Vej fra A flæsningsstedet. P lanen om at
holde Kødet frisk t ved at oversp rø jte P ressenn in gern e med Vand nu og
da m aatte opgives. I Kødbyens Kølehal h an g ca. 1500 Svin, Okser og
Kalve, som m an m ente kunde holde sig nogle Dage, uanset at Strømmen
v a r afbrudt. Om Søndagen lagd e Væ rn em agten B eslag p aa 9 Kødvogne,
hvis Indhold blev hæ n gt ind i Slagtehusets Forkølerum . Kødbyens A r
b ejd ere mødte M andag Morgen, men bestem te sig for at g aa h jem igen.
170