Previous Page  443 / 885 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 443 / 885 Next Page
Page Background

442

samlet sammen i en Dynge og antændt. Ilden havde imidlertid kun

ulmet, saa Ødelæggelsen blev ret begrænset.

— Natten til Onsdag skete der paa Hou Savværk nogle Eksplosioner,

men Skaden blev ikke særlig stor.

Hjørring:

I denne Uge er der foretaget adskillige Razziaer i Byen og

i de omliggende Landsbyer. Adskillige danske Statsborgere er herunder

blevet ført bort. I Hjørring blev saaledes bl. a. den 37-aarige Direktør

for Biscuitfabriken Oxford, Svend Nielsen, den 55-aarige Murermester

V. Vangsted og Indehaveren af De Danske Spritfabrikers Oplag i H jør­

ring, Købmand Chr. Jespersen, fjernet og ført til en Lejr ved Frede­

rikshavn.

De to førstnævnte blev taget allerede Torsdag den 16. November, og

den følgende Søndag fik de paagældendes Hustruer Besked om at komme

til Frederikshavn medbringende Beklædningsgenstande til deres Mænd.

De to Fruer kørte i Bil fra Hjørring til Frederikshavn, hvor de blev

ført ind til deres Mænd, men nogen Tid efter blev der givet Chaufføren

Ordre til at køre tilbage til Hjørring, idet de to Damer ikke skulde med

tilbage, og siden har de været holdt fangne sammen med deres Mænd.

Tirsdag Aften blev det til Borgmesterkontoret i Hjørring som tid­

ligere oplyst meddelt, at Murermester V. Vangsted pludselig var afgaaet

ved Døden under Opholdet i Frederikshavn.

Foruden de nævnte er adskillige unge Mennesker i Byen blevet til­

bageholdt i længere eller kortere Tid, idet man fra tysk Side ønskede

Oplysninger om en ung Falckmand, Jørgen Færch, Søn af Brandinspek­

tør Færch, Hjørring. Midt om Natten blev Dørene til Brandinspektørens

Villa paa Vestbanegade i Hjørring sprængt, og en Del Gestapofolk

trængte sammen med Militær ind i Villaen. To unge Mennesker, der

havde Logi i Villaen, blev ført bort og maatte sammenlænkede sidde i

et Vagtlokale i Byen fra Kl. 2 om Natten til Kl. 9 næste Dags Formiddag,

i hvilket Tidsrum de blev underkastet Forhør flere Gange, for at der

kunde fremskaffes Oplysninger om Jørgen Færchs Opholdssted, idet han

Aftenen før Indbrudet i Villaen havde gjort sig usynlig. Der hersker

stor Nervøsitet i Byen, idet der er bebudet yderligere Razziaer. Ogsaa

i Sindal er der foretaget en Række Anholdelser.

Odense:

Der har i den senere Tid været adskillige Tilfælde af Telefon­

bomber. Det er gaaet ud over Teknisk Skole, et Biografteater, Eksport­

slagteriet, det store Isværk ved Havnen og andre store Bygninger.

Roskilde:

Torsdag Eftermiddag indfandt 10 Revolvermænd sig paa

Trægaarden i Roskilde, hvor CBU har Garager og Tankanlæg. Vagterne

blev holdt op, og Røverne tappede ialt ca. 4— 5000 Liter Benzin. De

havde selv medbragt en Del Tromler og en Tankvogn, som blev fyldt.