445
Tysk Vagt ued Ford og ved Frichs.
For et Par Dage siden har Ty
skerne etableret Militærvagt ved Fords Fabriker i Sydhavnen. Ligeledes
er der sat tysk Vagt — ca. 50 Mand — paa Frichs Fabrik i Aarhus. Vag
ten vil blive der, indtil et Antal Lokomotiver, som er under Bygning,
bliver færdige.
Københavns Brandvæsen
havde i det forløbne Døgn 54 Udrykninger,
den ene i Anledning af Skud-Episoden Værnedamsvej 10, som omtalt i
det foregaaende.
Gentofte Vagtværn
har intet at meddele, udover at der i Nat har
været Indbrud hos Landsretssagfører Jacob Salomon, Sofievej 32,
Hellerup.
Frederiksberg og Gentofte Brandvæsener
har intet særligt at meddele
til Morgen.
Jernbanesabotage.
Lørdag Aften skete der en Sprængning i et Spor
skifte paa Fredericia Banegaard. Toggangen blev dog paany normal
et Par Timer senere. løvrigt er der ikke forekommet noget yderligere
indtil Mandag Morgen.
Frigivelse.
Direktør Hugo Bjerre, Voss Fabriker i Fredericia, er
blevet løsladt fra Frøslev-Lejren.
Provinsen.
Søndag Aften blev der blæst Luftalarm i en Del nordjydske Byer og
Forvarsel i andre Egne af Jylland og paa Øerne. De allierede Maskiner
kredsede over Skagen og var ude over Kattegat. Butetrafiken Aarhus-
Kalundborg er foreløbig indstillet.
Aalborg:
Natten til Søndag blev to Forpostbaade, som laa i Havnen,
bombesprængt. De ligger nu delvis under Vand, kun Skorstenene
rager op.
— Fredag Aften foretog det tyske Sikkerhedspoliti Bazzia i 4 Aal-
borg-Restauranter, nemlig Kraghs Vinstue, Promenadekaféen, Alpha, og
Neger-Bestauratøren Thomsons Virksomhed. Gæsterne blev sammen
med Personalet medtaget til Afhøring, men blev senere alle løsladt med
Undtagelse af Thomson. Dennes Restaurant hører til dem, hvor der er
Adgangsforbud for tyske Soldater.
Aarhus:
Fredag Aften blev en Mand ved Navn Gunnar Bro saaret
ved Skud. En Vægter fra Vagtværnet saa to Mand løbe bort, og da han
selv løb efter dem, blev han standset af en tredie Revolvermand, der
meddelte, at en Mand var blevet beskudt, men „det var den forkerte“.
Vagtmanden saa ligeledes en Mand standse ved Koncertpalæet og der
efter straks køre bort.