738 / 885
737
ninge om Bord. Karantænelægen afvistes fra Torpedojagerne under
Henvisning til de særlige Bestemmelser, der gælder vedrørende Orlogs
skibe.
Spørgsmaalet om Lægebehandlingen af de tyske Flygtninge.
I Fort
sættelse af tidligere Forhandlinger holdtes i Fredags et Møde mellem
Den almindelige danske Lægeforenings Formand, Overlæge Fenger, den
tyske Rigsbefuldmægtigede, Dr. Best og Oberregierungsrat, Dr. Stahl-
mann, angaaende dansk Lægehjælp til visse Grupper af de tyske Flygt
ninge.
Overlæge Fenger gjorde under Forhandlingerne opmærksom paa, at
der blandt danske Læger er Forbitrelse over de anvendte Forhørsmetoder
og fremhævede iøvrigt, at det kun med Vanskelighed var lykkedes at
bevæge de danske Læger til at yde den omhandlede Lægehjælp indtil den
25. Marts. Man maatte gøre sig klart, at hvis det ikke inden den Tid
lykkedes at finde Forstaaelse for Lægernes Ønsker, vilde enhver Læge
ydelse til tyske Flygtninge høre op.
Dr. Best’s Synspunkter
gik ud paa,
at Behandlingen af Fanger, som er fængslede i Henhold til tysk Lov
givning er et Spørgsmaal, som hører under tysk Højhedsret, og er
fader sig ikke handle paa dette Omraade.
Dr. Stahlmann
fremhævede, at
meget af det, Lægeforeningen ønskede, er uafhængigt heraf blevet ud
ført eller bliver udført, idet samtlige danske Fanger samles i en særlig
Afdeling i Neuengamme under svensk Bistand og med Lægetilsyn af
Dr Thune Andersen, som frivilligt har ladet sig internere i Lejren.
Grænsegendarmerne vilde, saa vidt Dr. Stahlmann vidste, alle blive løs
ladt. Det samme gjaldt adskillige af Betjentene, og Resten befinder sig
ikke længere i Koncentrationslejre, men i Krigsfangelejre under inter
national Røde Kors’ Kontrol, og om Frigivelse af disse eller en Del af
dem føres der stadig Forhandlinger. Dr. Stahlmann gav Udtryk for sin
Taknemmelighed over, at Lægerne ved deres Holdning ikke havde lagt
disse Forhandlinger Hindringer i Vejen.
Naar den 25. Marts oprinder, maa de danske Læger, ogsaa ifølge
Dr Stahlmanns Opfattelse, betragtes som frit stillede. Hr. Stahlmann
hævdede, at den værste Tid for de tyske Flygtninge netop er de første
10—14 Dage. Efter den 25. Marts var det iøvrigt slet ikke sikkert, at
Tvskerne behøvede Hjælp fra dansk Side. Man kunde saaledes opfatte
Spørgsmaalet som en Aftale mellem tyske Myndigheder og danske Læger
om, at der skulde ydes Hjælp til de nærmere fastsatte Sygdomsgrupper
indtil den 25. Marts, men derefter intet mere.
Overlæbe Fenger præciserede, at danske Læger ikke var ietslig for
pligtede til at behandle tyske Flygtninge, da disse er underlagt den tyske
Værnemagt. Naar Lægerne alligevel gør det, er det af Barmhjertighed.
Til Gengæld anmoder man om, at der fra tysk Side ogsaa vises Barm