Previous Page  739 / 885 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 739 / 885 Next Page
Page Background

73S

hjertighed paa en saadan Maade, at det muligvis kunde ændre den fuld­

stændig afvisende Holdning, som alle danske Læger ellers maatte indtage

i dette Spørgsmaal. Videre understregede Den alm. danske Lægeforenings

Formand, at naar Aftalen var udløbet den 25. Marts, kunde det ikke

nytte at genoptage Forhandlingerne, saafremt der ikke fra tysk Side var

vist Imødekommenhed over for Lægeforeningens Krav, og skulde der

komme en ny Strøm af Flygtninge, vilde det være omsonst at forsøge nye

Forhandlinger paa det gamle Grundlag.

Dr. Stahlmann ventilerede Spørgsmaalet, om det kunde tænkes, man

vilde oprette danske Hjælpelazaretter med danske Læger og Syge­

plejersker. Denne Forespørgsel besvarede Overlæge Fenger med, at det

var absolut udelukket, at Lægerne vilde medvirke til Oprettelse af noget

dansk Lazaret for tyske Flygtninge. Og over Sygeplejerskerne har Læge­

foreningen ingen Myndighed.

Det staar herefter fast, at Aftalen mellem Den alm. danske Lægefor­

ening og de tyske Myndigheder gaar ud paa, at der indtil den 25. Marts

ydes visse nærmere angivne Grupper af syge tyske Flygtninge Lægehjælp

fra dansk Side, men at denne Hjælp ophører efter den nævnte Dato,

med mindre der i Mellemtiden er truffet en ny Aftale.

Anbringelse af 50 nyfødte tyske Børn.

Til Magistratens 2. Afdeling er

der rettet Anmodning om Pleje af 50 nyfødte tyske Børn. Disse Forhand­

linger resulterede i, at man fra Magistratsafdelingen gjorde Hjælpen

betinget af, at Politinspektør Mellerup og de øvrige 7, som forleden flyt­

tedes fra Frøslev til tysk Lejr, fordi de i Frøslevlejren havde ført poli­

tiske Samtaler, sendes tilbage til Frøslev. Imidlertid skal det være lykke­

des Tyskerne selv at anbringe Børnene under tilfredsstillende Forhold,

saaledes at hele Spørgsmaalet falder bort.

Eksplosion i Gedser-Færgen „Danmark“.

Søndag Morgen blev 3 Spor­

skifter ved Indkørslen til Gedser Station sprængt med Bomber, og sam­

tidig blev der udlagt flere Bomber paa den danske Dampfærge „Dan­

mark“, der ligger i Færgelejet. Der var netop fyret op under Kedlerne,

efter at Færgen har ligget stille i et Par Uger, og den skulde i Gaar.

atter være gaaet i Fart. Der eksploderede kun en enkelt Bombe, men

Virkningen var til Gengæld stor. Vandet fossede ind i Maskinrummet

og i 3-Klasses Passagersalon. Færgens Agterende sank og gik i Bund.

Zonens Redningskorps forsøgte forgæves i Løbet af Dagen at pumpe

Vandet ud. Nu er en af Switzers Baade kaldt til Assistance.

Jernbanesabotagen.

Natten til Søndag skete Sprængning under et Tog

mellem Farris og Sommersted, 3-4 Vogne afsporedes, men ingen Men­

nesker kom til Skade. Om Natten skete der iøvrigt Sprængninger paa

Strækningerne Bolderslev-Tinglev, Varde-Sig, paa Kolding Station og i