G. F. L A S S E N O G K Ø B E N H A V N S H I S T O R I E
handlinger og selvstændige publikationer: Bidrag til den danske
Bygningshistorie af Archiv-Documenter og andre Kilder. I. Fred-
riksborg Slot ( 1 843) d Documenter og Actstykker til Kiobenhavns
Befæstnings Historie (185 5 ), der vel må anses for hans vægtigste
arbejde. 1858 udkom Bidrag til Børsens Historie. Herudover findes
på Det kgl. Bibliotek, efter hans uventede død i 1860, hans efter
ladte samlinger.
Imidlertid havde Lassen også andre og større planer, idet han
fra begyndelsen af 1850’erne syslede med tanken om at udarbejde
en omfattende historisk-topografisk beskrivelse af København.
Dette var dog et arbejde, der ville kræve mange års indsats og
koncentration, i hvert fald et arbejde, der næppe kunne udføres,
hvis man som Lassen skulle bestride to stillinger, selv om vist ingen
af disse var særligt krævende. I denne situation var Lassen dog
heldigt stillet, da Det kgl. Biblioteks chef, professor E. C. Werlauff,
ivrigt tilskyndede ham til at tage opgaven op.2 I første omgang
henvendte Werlauff sig til sekretæren for Det kgl. nordiske Old-
skriftselskab, C. C. Rafn, for at få selskabets støtte til arbejdet.
Senere har Lassen formodentlig selv drøftet planerne med Rafn,
der hurtigt blev levende interesseret og henvendte sig til selskabets
præsident, kong Frederik V II. Rafn bad kongen lette Lassens ad
gang til de samlinger, biblioteker og arkiver, der kunne få betyd
ning for indsamlingen af materiale, og i øvrigt støtte hans arbejde
mest muligt. Kongen overgav sagen til Kirke- og undervisnings
ministeriet, der igen bad Werlauff udtale sig om Lassens plan.
Werlauff svarede tilbage den 7. december 1853 og anbefalede
tanken om udgivelse af et sådant værk. Desuden anførte han, at
det i 1854 netop var 600 år siden, at Jacob Erlandsen gav staden
København dens første stadsret, og fandt, at dette jubilæum kunne
være en velegnet motivering til at udgive en historisk-topografisk
skildring af København. Også andre argumenter førtes i marken:
1 1 1