F R A N K J Ø R G E N S E N
dels de afskrevne dokumenter og dels dele af excerptsedlerne. Udga
ven ville således fremtræde som en slags kildepublikation, der na
turligvis tillige skulle udstyres med de nødvendige registre. Gylden
dals direktør, Fr. Hegel, tilbød at dække halvdelen af trykkeom
kostningerne, og i overensstemmelse hermed ansøgte Bruun om
500 rdl. til dækning af den anden halvdel af trykkeomkostningerne
samt til en ringe godtgørelse for udgiverarbejdet. Ansøgningen var
bilagt med anerkendende erklæringer fra Werlauff og Høyen.
Understøttelsen var utvivlsomt blevet bevilget, men Bruun fik i
mellemtiden andre opgaver, efter at bibliotekets chef, Jørgen Bøl-
ling, døde den 18. april 1862. Umiddelbart efter dødsfaldet blev
Bruun kaldt til kultusminister Monrad, der betroede ham, at man
ville udnævne ham til chef.s Indtil videre måtte han dog vente
med selve udnævnelsen, men allerede den 23. april 1862 trak
Bruun sin ansøgning om understøttelse tilbage.
Tanken om en samlet udgivelse af Lassens samlinger blev herefter
skrinlagt, men en af de mest betydningsfulde afskrifter, Lassen
havde præsteret, Frederiksborg Slots inventarium fra 1650, blev
senere udgivet af fuldmægtig Anton Petersen i Danske Samlinger.9
Udgiveren meddelte, at det ikke havde været muligt at finde ori
ginalen i arkivet, siden Lassen havde benyttet den! Siden må den
dog være fundet, idet den i dag ligger på sin plads i Rigsarkivet.
Da en mere systematisk udgivelse af kilder begyndte i i88o’erne,
svandt betydningen af samlingen, og i dag har den næppe større
interesse. Hermed er den kommet til at dele skæbne med så mange
andre af tidens kildesamlinger. Desværre hørte man intet mere
til ideen om udgivelse af Magazinet for Kjøbenhavns Topographie
og Historie; næsten 50 år skulle forløbe, førend denne tanke blev
virkeliggjort med udgivelsen af Historiske Meddelelser om Kø
benhavn.
116