122 / 209
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
Alle
med samt dets Forfatter.«18 Hun var altså selv ved at mærke
alderens indflydelse og tænkte —i sit 52. år —så småt på at søge
afsked.19 Alligevel deltog hun i prøverne på de nye stykker til
næste sæson, ja, havde lovet at begynde tidligt på prøverne til efter
året.20
I erindringerne fortæller hun om teaterluftens fordærvelige ind
flydelse på karakteren. Mystiske stemmer tilråber hende i drømme:
»Vogt dig! det er ikke godt at slide sine sidste Par Sko paa Thea-
trets Brædder!«21
Anledningen til, at hun den 6. august indgav sin afskedsbegæ
ring, var dog en helt anden. Dagen forinden havde hun fået med
delelse om, at teatret havde fået ny chef —og det ikke den, hun
havde ventet.22 Den nye chef, R . H. C. Kranold, var holstener,
tysktalende holstener. Dette i 1864! Om resultatet af udnævnelsen
for fru Heibergs vedkommende skriver teatrets syngemester, kom
ponisten Henrik Rung, til digteren Henrik Hertz: »Det gjør hende
meget ondt at maatte forlade Theatret. Hun har betroet mig for-
skjellige Ting, som De, hendes Ven, skal faae at vide i al Hemme
lighed. Det forargede hende, at Kranold er blevet Chef. »En
Mand
jeg
aldrig har hørt nævne kan altsaa udnævnes til Chef for
det danske Theater«, saaledes taler hun. H. P. Holsts Udnævnelse
til Scene-Instructør har været hende
meget
imod. »Jeg maa hellere
gaae bort før Theatret begynder, end naar jeg først er der igjen, der
kunde let skee noget en Aften, som tvang mig til strax at forlade
Theatret.« Dette er hendes egne Ord. Tillisch [F. Tillisch, den af
gåede chef, nu udnævnt til indenrigsminister] og Heltzen [E. Helt
zen, den nye kultusminister] var hos hende for at overtale hende.
Hun sagde til Heltzen: »Deres Forandringer i Bestyrelsen behager
mig ikke; det har gjort mig ondt at forlade Theatret, men Tillisch
har lettet mig Afskeden betydeligt ved at ansætte H. P. Holst.« Hun
savner Theatret meget og længes vist ofte, men hun er rask og ser
1 2 2