128 / 209
F I L A N T R O P E N
L U D V I G I S R A E L B R A N D E S
A F J O H A N N E S L E H M A N N
Den største filantrop i den hjemlige godgørenheds tjeneste er Lud
vig Israel Brandes. Han er desværre næppe kendt af mange i vor
samtid. Retfærdighed byder imidlertid, at hans navn og gerning
aldrig går os af minde. Tværtimod bør han stå som det store
eksempel, fordi han var en virkelighedsbetonet foregangsmand,
der af intet rejste den ene institution efter den anden, som har
vist sig at have livskraft.
Det var en solid jødisk rod, Ludvig Israel Brandes var runden af.
Faderen var en anset silke- og klædehandler Joel Israel Brandes
(179 5 -186 7 ), og moderen var Emilie Frænckel (1799 -1856 ).
Begge spillede de en ikke ubetydelig rolle i det mosaiske trossam
fund, og det ret stilfærdige familieliv var på samme tid inderligt
og smukt. Fra skoletiden nærede L. I. Brandes den anskuelse, at
en højere magt styrer alle menneskelige anliggender, og det går
som en rød tråd gennem alt hans arbejde. Hermed hænger også
hans rørende beskedenhed sammen: han er kun et redskab, ledet af
en stærkere ånd og hånd.
Straks han var blevet student fra Borgerdydsskolen i 1839,
17 år gammel, kastede han sig over det medicinske studium med
liv og lyst, foruden store evner endnu i svøb. Men det gik ikke så
glat som ventet. Nogle måneder efter studiernes start døde kong
Frederik V I, og som vi ved, førte det længe ventede regeringsskifte
en hel del uro med sig. Med sin levende interesse for alt omkring
ham fulgte L. I. Brandes med i stort som i småt. Han havde god
1 2 8