F I L A N T R O P E N L U D V I G I S R A E L B R A N D E S
Her var der ved at komme et kraftigt videnskabeligt røre, der se
nere satte dybe spor. Tidligere havde det kun været en ren prak
tisk skole, Frederiks Hospital var ene om at repræsentere viden
skaben. Men nu kom det til en frugtbar kappestrid —og det giver
et smukt billede af den unge kandidat og senere reservelæge L. I.
Brandes at se, med hvilken iver han deltog i alt det nye. Som så
ofte senere hen griber han pennen og skriver faglige afhandlinger
om at udnytte det righoldige hospitalsmateriale til videnskabelige
undersøgelser. Såvel indhold som stil er påvirket af Frankrig, og
disse egenartede artikler gav stødet til udgivelsen af det nye tids
skrift »Hospitals-Meddelelser«, som straks slog an. Det var her,
L. I. Brandes først påpegede, at den danske hovedstad nødvendig
vis måtte have et helt nyt hospital. En rosenepidemi mente Brandes
kom af overbelægning på sygestuerne. Den ene lægeautoritet efter
den anden sluttede op bag ham og om tidsskriftet, der redigeredes
udelukkende af overlæger, og det bragte en stor samling af for
trinlige indlæg.
Det bedste af disse års skriftlige arbejder var imidlertid disputat
sen om en særegen form for rheumatisme. Den var skrevet på
latin, fik derfor kun få læsere, men da L. I. Brandes for anden gang
kom til Paris i 1 854, gav han store uddrag til det udbredte franske
medicinske tidsskrift »Archives générales de medicine«, og det
vakte stor opsigt i den internationale medicin. Så sent som i 1876
skrev den berømte professor Ernest Charles Laségue, at ingen i
Frankrig skrev om rheumatisme uden at citere denne afhandling.
Man kan sige, at han ved udarbejdelsen af disputatsen var ved at gå
op i videnskaben - men så kom martsdagene 1848 og krigen.
Ved skæbnens ironi kom L. I. Brandes til batteriet Marcussen.
Her skulle Brandes altid være til hest, og han havde aldrig før
været oppe på et sådant dyr. Han var dog for opfyldt af pligten
mod fædrelandet til at lade bekymringerne få overhånd. Med den
*3 3