130 / 209
J O H A N N E S L E H M A N N
i den menneskelige organisme og deres anvendelse i lægekunsten,
og der var en lille kreds, der sluttede sig sammen og læste større
videnskabelige arbejder i den fremmede litteratur. Det var en lyk
kelig tid for L. I. Brandes, der som de fleste af intelligensen i 1840
havde trang til frihed, ikke blot i politisk, men også i videnskabelig
henseende. Da Studentersamfundet blev oprettet, var han med, og
endnu kun student skriver han i 1844 en afhandling i »Ugeskrift
for Læger« om manglen på videnskabelig interesse hos de yngre
medicinere. Det er en ganske frimodig appel til professorerne om
at gøre alt for at fremme sansen for forskning hos studenterne.
Artiklen vakte opsigt både på Universitetet og udenfor, og i okto
ber 1845 blev han kandidat med en »første karakter af god kva
litet«, som hans stolte fader sagde. Med nogen grund havde han
næret frygt for udfaldet, fordi han allerede i skoleårene var blevet
meget nærsynet ved at overanstrenge øjnene ved læsning af klassi
kerne, der dengang blev trykt med meget små typer. Det svage
syn gjorde, at han ikke kunne vente noget særligt i de kirurgiske
fag. Men det gik dog fint —og det var et af de lykkeligste øjeblikke
i hans liv, da han fra Kirurgisk Akademi kunne løbe hjem til for
ældrene og fortælle dem om resultatet. Lønnen lod ikke vente på
sig. Dagen efter tilbød faderen ham et års ophold i Paris, for at
studierne kunne afsluttes der. Fra sine unge år havde Joel Brandes
elsket Frankrig, han tog hvert år dertil om foråret og efteråret for
at købe ind, og han mente, fransk kunst stod over al anden. Det
måtte lægekunsten også gøre, hvad der vitterligt var tilfældet i flere
discipliner. Den i alle kredse vel ansete manufakturhandler havde
i det hele en god, sund og naturlig forstand, han var livlig, human
og kærlig. Moderen var mere alvorlig, svagelig fra de unge år, og
ofte meget lidende. Men ingen hørte hende klage, alt kunne vende
sig til det gode, og det hørte for hende til de menneskelige pligter
at skabe glæde. Derfor var hjemmet et samlingssted for mange
130