Previous Page  135 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 135 / 209 Next Page
Page Background

F I L A N T R O P E N L U D V I G I S R A E L B R A N D E S

til at få folk fra alle lag med, så også de blev grebet af arbejdet for

at nå de høje mål, han havde sat sig. Når man ser på L. I. Brandes

som filantrop i den meget store stil, øjner man straks hans sikre

instinkt for, hvorledes der skal gås frem. Beundringsværdigt hurtigt

var han altid klar over, hvorledes en sag skulle gribes an. Med­

arbejdere taler gang på gang om hans lynhurtige blik, der fik

andres betænkeligheder til at vige. Ville L. I. Brandes noget, førte

han det ofte suverænt igennem. Han hadede den megen udenoms­

snak, de mange betænkeligheder, den stadige vejen for eller imod.

Handles skulle der, og det blev der, og derfor kunne han se til­

bage på så mange og så store resultater. De vakte undren i vide

kredse - men aldrig hos ham selv. Vanskeligheder mødte han i

massevis, men for ham var de netop til for at overvindes. Det var

sjældent, L. I. Brandes blev modløs og måtte give op.

Spiren til den første af hans menneskekærlige og humane virk­

somheder blev lagt i Paris, da han var der på sit første studie­

besøg. Da han i sit pensionat læste i avisen om »la Crèche« -

krybben på dansk - spurgte han værtinden om, hvad det var.

Hun forklarede, at det var en institution i Rue Sainte Geneviève,

som en rig franskmand havde oprettet for egne midler. Den var

beregnet som et asyl for spædbørn og småbørn under to år. Om

morgenen bragte mødrene de spæde parisere derhen, før de gik

til deres arbejde, og de hentede dem så om aftenen tilbage til deres

hjem. Alt var indrettet efter opfordring af en vis Jean Marbeau,

der havde givet anstalten navn efter krybben i Bethlehem. Øje­

blikkelig var interessen spilvågen hos L. I. Brandes, og en smuk

varm forårsdag besøgte han stedet, hvor børnene krøb omkring

i den frie, friske luft - der var jo endnu ikke automobiler i staden

ved Seine - og inde i stuerne hang vuggerne på stativer med pyn­

telige hvide forhæng. Det hele tiltalte L. I. Brandes, og da han

forstod på Jean Marbeau, som viste rundt, at her blev et stort savn

: 35